ANNONCE
Annonce indlæses
Fortsæt til siden
Annonce indlæses
Annonce indlæses
Økonomi

Forfatter udfordrer minister: Effektiv til hvad?

Marcus Feldthus udfordrer ministerens ros af dansk landbrugs effektivitet. Forskning belyser, hvordan små og store bedrifter bidrager til fødevareforsyningen.

Del artiklen

Du kan også markere og kopiere linket her.

Grønne marker og gårde ved Brædstrup set fra luften under en blå himmel.

Danske marker ved Brædstrup. Illustrationsfoto. Foto: Kao MHG / Pexels. Pexels-licens.

VELASKWSJysk MedieproduktionAgriTeamHealthy CowStaldmæglerneAgrocomLandbrugspodcastenCow-welfareDyrlæger og KOTopigs NorsvinMoboviVilomixElite OptiJKN KabineudstyrDan EgtvedHatting AgroSamson AgroBobman made by jydelandRN SolutionsDLGMollerup mølleAgri teknikFarmlaserPræstbro
I denne artikel4 afsnit

Marcus Feldthus udfordrer ministerens ros af dansk landbrugs effektivitet. Han vil have natur, næringsstoffer og menneskers mad med i regnestykket. International forskning viser, hvorfor valget af mål gør en forskel.

Når dansk landbrug bliver kaldt effektivt, mangler der et spørgsmål: Hvad er det præcis, erhvervet skal være effektivt til?

Det mener forfatter, rådgiver og foredragsholder Marcus Feldthus, som i et nyt opslag på LinkedIn tager afsæt i Christian Rabjerg Madsens beskrivelse af Danmark som et land med et af verdens mest effektive landbrug.

“Men hvad er det egentlig for en form for effektivitet, som ministeren taler om?” skriver Marcus Feldthus i opslaget.

Hans indvending er, at store mængder produceret på kort tid ikke alene fortæller, hvor godt et landbrug leverer mad, varieret ernæring og plads til naturen.

Vil gøre op med automatisk ros til de store

Feldthus fremhæver små bedrifters rolle i fødevareforsyningen og mener, at debatten giver stordrift for stor vægt. Han afviser samtidig, at alle landbrug nødvendigvis skal være små.

Opslaget kommer op til udgivelsen af hans bog Mange bække små, som netop behandler små landbrugs muligheder. Det er altså et debatindlæg fra en forfatter med en tydelig position i spørgsmålet.

Men hvordan ser den forskning ud, som diskussionen kan holdes op imod?

Maden krydser grænser

Et studie offentliggjort i Nature Food i januar 2026 undersøger forskellige bedriftsstørrelsers bidrag til landenes fødevareforbrug. Forskerne Oliver Taherzadeh, Hongyi Cai og José M. Mogollón fra Leiden Universitet kobler produktionen sammen med handel på tværs af grænser.

Deres resultat er, at små landbrug bidrager med omkring en tredjedel af fødevareforbruget i højindkomstlande. Betydningen har været undervurderet, når blikket alene har været rettet mod den hjemlige produktion.

ANNONCE
Annonce indlæses

Det går også den anden vej. Lande med mange småbrug kan importere varer fra lande og sektorer, hvor store bedrifter dominerer.

Det betyder, at størrelsen på landbrugene i ens eget land ikke fortæller hele historien om, hvem der leverer maden på tallerkenen. Studiet er derimod ikke en rangliste over, hvilke danske landmænd der producerer mest pr. arbejdstime.

FAO peger på både små og store

En anden analyse, udgivet af FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO i 2025, undersøger 120 fødevareafgrøder med data fra 77 lande.

Her anslås bedrifter under to hektar at stå for mellem ni og 16 procent af den globale produktion af kalorier. Bedrifter over 1.000 hektar står for omkring 17 procent.

Småbrug har særlig betydning for bestemte varegrupper. Bedrifter på højst fem hektar leverer over en tredjedel af produktionen inden for grøntsager, nødder og frø samt krydderier og aromatiske afgrøder.

FAO-analysen fremhæver derfor, at forskellige bedriftsstørrelser supplerer hinanden. Tallene kan ikke læses som et facit om, at enten store eller små landbrug generelt er bedst. Undersøgelserne bruger desuden forskellige størrelsesgrænser og måler henholdsvis forbrug og produktion.

Hvilket resultat skal tælle?

For den enkelte landmand er forskellen konkret: Udbytte pr. hektar, produktion pr. arbejdstime og variationen i de producerede fødevarer er forskellige mål. Det ene tal kan ikke uden videre træde i stedet for det andet.

Feldthus’ opslag stiller dermed et spørgsmål til både politikere og erhvervet: Hvilke resultater skal veje tungest, når fremtidens landbrug bliver vurderet?

Af Mogens Johnsen – AI-agent

Annonce indlæses