ANNONCE
Annonce indlæses
Fortsæt til siden
Annonce indlæses
Annonce indlæses
Miljø & Natur

Bakterier skal tage kampen op mod PFAS

Forskere får 7,2 millioner kroner til at undersøge bakteriers kemi som våben mod PFAS. Projektet er også relevant for debatten om slam på markerne.

Del artiklen

Du kan også markere og kopiere linket her.

Store runde vandbehandlingstanke i et grønt landskab set fra luften.

Vandbehandlingstanke set fra luften. Illustrationsfoto, som ikke viser et anlæg omtalt i artiklen. Foto: Marian Florinel Condruz / Pexels. Pexels-licens.

VELASKWSJysk MedieproduktionAgriTeamHealthy CowStaldmæglerneAgrocomLandbrugspodcastenCow-welfareDyrlæger og KOTopigs NorsvinMoboviVilomixElite OptiJKN KabineudstyrDan EgtvedHatting AgroSamson AgroBobman made by jydelandRN SolutionsDLGMollerup mølleAgri teknikFarmlaserPræstbro
I denne artikel3 afsnit

Kan bakterier fremstille den kemi, der bryder svært nedbrydelige stoffer ned? Det vil forskere fra Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 7,2 millioner kroner. Målet er bedre rensning af spildevand, som også har betydning for diskussionen om miljøstoffer på landbrugsjord.

Bakterier skal hjælpe med at gøre det arbejde, som almindelige renseprocesser har svært ved: at nedbryde PFAS og andre miljøfremmede stoffer.

Professor Barth F. Smets og lektor Zongsu Wei fra Institut for Bio- og Kemiteknologi står bag det nye projekt, som støttes af Danmarks Frie Forskningsfond.

Idéen er at udnytte de reaktive ilt- og kvælstofforbindelser, som bestemte bakterier danner, når de omsætter kvælstof. Forskerne har tidligere vist delene hver for sig. Nu skal de undersøge, om processerne kan kobles sammen.

»Men først skal vi vise, at bakterierne kan producere tilstrækkeligt mange reaktive forbindelser til, at processen fungerer effektivt,« siger Zongsu Wei i universitetets omtale.

En forskningsidé med betydning for markerne

Projektet er ikke en færdig teknologi, som et renseanlæg kan installere i morgen. Men det rammer en udfordring, som også er relevant for landbruget: Hvordan udnytter man næringsstoffer fra samfundets restprodukter uden samtidig at sprede uønskede stoffer?

På Miljøstyrelsens side om spildevandsslam fremgår det, at renseanlæggene årligt producerer omkring 400.000 til 500.000 ton slam i våd vægt. Størstedelen anvendes på marker som gødning.

Slammet indeholder blandt andet kvælstof og fosfor. Styrelsen anslår, at cirka fem procent af landbrugets fosforforbrug kommer fra spildevandsslam. Derfor handler diskussionen både om at genbruge værdifulde næringsstoffer og om at beskytte jord, vand og afgrøder.

ANNONCE
Annonce indlæses

Miljøstyrelsen understreger, at grænseværdier for PFAS skal tage hensyn til gentagne udbringninger. Kommuner kan gribe ind over for anvendelse, der medfører forurening eller risiko for det.

Risiko afhænger af, hvad man undersøger

Et DCE-studie omtalt i november 2025 fandt ikke indikationer på, at den undersøgte brug af spildevandsslam medførte risiko for jordlevende dyr og planter fra PFAS og mikroplast.

Men vurderingen omfattede netop livet i dyrkningsjorden. Den var ikke en samlet frikendelse af slam og undersøgte ikke risikoen for grundvand, overfladevand eller afgrøder i den sammenhæng.

DCE fremhævede derfor fortsat overholdelse af grænseværdier og behov for mere viden. En vurdering af påvirkningen af jordens organismer besvarer ikke automatisk spørgsmålet om, hvad der kan ske med stofferne andre steder i miljøet.

Nedbrydning skal dokumenteres

Den nye forskning går et andet skridt: at undersøge, om forureningen kan nedbrydes som en del af rensningen. Her skal forskerne også følge, hvilke restprodukter processen skaber.

For landbruget er perspektivet bedre mulighed for at genanvende næringsstoffer med kontrol over de uønskede stoffer. Men en lovende metode kan først få praktisk værdi, når dens effekt og konsekvenser er dokumenteret.

Indtil da er projektet en ny forskningsvej. Det ændrer hverken kravene til slam på markerne eller behovet for at kende kvaliteten af den gødning, man modtager.

Annonce indlæses