I denne artikel3 afsnit
Usikkerhed om landbrugets fremtid rammer også virksomhederne omkring bedrifterne, advarer Landdistrikternes Fællesråds formand. Diskussionen handler om mere end landmandens egen bundlinje.
Når en landmand holder igen med en investering, kan ordren også mangle hos den lokale maskinhandler eller på værkstedet.
Det er advarslen i et nyt LinkedIn-opslag fra Landbrug & Fødevarer, der viderebringer bekymringen fra Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
»Usikkerheden i landbruget koster allerede arbejdspladser i følgeerhvervene,« skriver Landbrug & Fødevarer.
Organisationen beskriver virksomheder, hvor manglende opgaver fra landbruget fører til afskedigelser. Maskinhandlere og værksteder nævnes som eksempler på de brancher, der mærker konsekvenserne.
Bekymringen stopper ikke ved gårdens port
Opslaget fremlægger ikke en opgørelse over de konkrete afskedigelser eller et samlet antal berørte virksomheder. Det er en advarsel fra organisationerne om den udvikling, de ser, ikke en ny national beskæftigelsesstatistik.
L&F fremhæver samtidig 122.000 arbejdspladser som mål for landbrugets betydning. Det tal beskriver i opslaget økonomisk aktivitet omkring erhvervet. Det er ikke et tal for, hvor mange job der aktuelt er tabt eller forventes at forsvinde.
Damsgaard har tidligere argumenteret for, at debatten om landbrugets regulering også må omfatte de lokalsamfund, hvor produktion og servicevirksomheder ligger tæt på hinanden.
I et debatindlæg offentliggjort 4. september beskrev han risikoen ved, at job forsvinder fra områder, der i forvejen kæmper med fraflytning og færre arbejdspladser. Hans pointe er, at konsekvenserne kan blive lokalt koncentrerede, selv om en reform gælder nationalt.
Omstillingen har også en jobplan
De politiske aftaler rummer samtidig tiltag, der skal hjælpe medarbejdere gennem forandringerne. I aftalen om implementering af et Grønt Danmark fra november 2024 blev der afsat 25 millioner kroner årligt i 2027, 2028, 2029 og 2030 til opkvalificering af beskæftigede i landbrug og følgeerhverv.
Det er i alt 100 millioner kroner i aftalens prisniveau. Derudover omfatter aftalen investeringer i blandt andet skovrejsning, udtagning af lavbundsjord og nye teknologier.
De penge er et udtryk for, at omstillingen også er tænkt som en arbejdsmarkedsopgave. De er imidlertid ikke en erstatning for hver mistet ordre eller en garanti for, at nye opgaver opstår hos den samme virksomhed.
Ordrebogen bliver den lokale prøve
Forskellen mellem de to perspektiver ligger derfor i tid og sted. En politisk aftale kan skabe nye aktiviteter over flere år, mens et værksted skal have opgaver nok til medarbejderne i den kommende måned.
Det er den forskel, Damsgaards advarsel sætter fokus på. Skal omstillingen lykkes lokalt, bliver det relevant at følge både investeringerne på bedrifterne og de virksomheder, som lever af at levere maskiner, service og andre ydelser til dem.

























