I denne artikel3 afsnit
Økologisk Landsforenings forperson vil flytte antibiotikadebatten fra medicinskabet til selve produktionsformen. Han peger på økologien som forbillede. Et centralt tal kræver dog en præcisering, når man går tilbage til kilden.
Kan færre grise få brug for antibiotika, hvis produktionen bliver indrettet anderledes?
Det spørgsmål rejser Michael Kjerkegaard, forperson for Økologisk Landsforening, i et debatindlæg offentliggjort den 16. november. Han ønsker større fokus på at forebygge sygdom frem for alene at diskutere behandlingen, når dyrene først er blevet syge.
»Syge dyr skal behandles, og vores ansvar er samtidig at indrette produktionen, så færre dyr bliver syge,« skriver han i debatindlægget hos Økologisk Nu.
Et tal med en vigtig afgrænsning
Kjerkegaard fremhæver, at antibiotikaforbruget i økologisk griseproduktion ligger omkring syv procent af det konventionelle niveau. Han henviser til Det Etiske Råd.
Men i rådets udtalelse om antibiotikaresistens er sammenligningen mere afgrænset: Tallet på 6,7 procent vedrører fravænningsgrise i henholdsvis økologisk og konventionel produktion.
Det kan derfor ikke bruges som ét samlet forholdstal for søer, pattegrise, smågrise og slagtegrise under ét. Forskellen er vigtig, fordi behandlingsbehovet varierer markant mellem dyregrupperne.
Rådet bruger sammenligningen som et argument for at lade erfaringer fra økologien indgå i arbejdet med at ændre produktionsforhold, der øger risikoen for sygdom. Det gør ikke tallet til en dokumentation for, at enhver bedrift straks kan reducere sit forbrug tilsvarende.
Smågrisene fylder mest i behandlingerne
Den forskel mellem dyregrupperne ses også i DANMAPs opgørelse for 2024. Her var det samlede antibiotikaforbrug i griseproduktionen 73,40 ton. Fravænnede smågrise tegnede sig for cirka 43 ton.
Rapporten estimerer, at omkring 11,6 procent af fravænningsgrisene på en gennemsnitsdag var i antibiotikabehandling. For søer med pattegrise og for slagtegrise var andelen omkring 1,9 procent.
Tallene beskriver 2024 og er baggrund for debatten, ikke en måling af dagens situation i staldene. De viser samtidig, hvorfor en sammenligning skal tage højde for, hvilke dyr og hvilket mål for forbrug man ser på.
Forbruget i kilo steg svagt fra 2023 til 2024, mens den samlede beregnede behandlingsandel faldt en smule. Kilo medicin og antal daglige behandlinger fortæller altså ikke nødvendigvis den samme historie.
Sundhed er mere end et lavt forbrug
Kjerkegaard peger på mere plads, naturlig adfærd og robuste dyr som en del af forklaringen på økologiens muligheder. Hans politiske ønske er, at den tilgang får større vægt i fremtidens husdyrproduktion.
Også Det Etiske Råd understreger, at en vis brug af antibiotika fortsat er nødvendig af hensyn til dyrevelfærden. Dets anbefaling handler om at mindske behovet, ikke om at lade syge dyr undvære behandling.
For landmanden er det den afgørende balance: Færre behandlinger er en gevinst, når de følger af sundere dyr. Et lavt tal er ikke et mål, der kan stå alene, hvis det opnås ved at undlade nødvendig hjælp.
Debatten handler derfor både om produktionssystemet og om at bruge tallene præcist. Den store forskel hos fravænningsgrisene er interessant nok i sig selv. Den behøver ikke gøres til en udokumenteret påstand om hele griseproduktionen.
GRATIS NYHEDSBREV · FREDAG KL. 13
Landbrugets uge på fem minutter
Ugens mest læste nye historier, aktuelle frister og arrangementer – samlet i én mail hver fredag kl. 13.
Bekræft din tilmelding i den mail, vi sender til dig.
Se et eksempel på nyhedsbrevet →

























