I denne artikel4 afsnit
Et middel kan sænke markens udledning af lattergas og samtidig rejse nye spørgsmål om grundvand og jordliv. Forskere foreslår nu konkrete miljøtest af nitrifikationshæmmere. Anbefalingerne kan bruges af blandt andre Arla og Danish Crown.
Landmanden skal ikke kun vide, om et klimamiddel virker. Der skal også være styr på, hvad det efterlader i jorden, og om det kan bevæge sig mod grundvandet.
Det er udgangspunktet for nye anbefalinger fra DCE ved Aarhus Universitet om nitrifikationshæmmere. De er udviklet i projektet amoA med støtte fra Innovationsfonden og samler et forslag til minimumstest af midlerne.
Bremser en proces i jorden
Når mikroorganismer omdanner ammonium til nitrat, kan der dannes lattergas. Nitrifikationshæmmere bremser den biologiske proces og kan dermed sænke udledningen af den kraftige drivhusgas.
Effekten varierer blandt andet med jordens temperatur og vandindhold. Derfor kan et resultat fra ét forsøg ikke uden videre overføres til enhver mark og enhver sæson.
DCE peger på, at fødevarevirksomheder kan bruge anbefalingerne til at efterspørge dokumentation fra leverandørerne. Det gælder eksempelvis Arla og Danish Crown, hvis de vil stille krav til de produkter, som bruges i klimaarbejdet.
To år på lermarker
I den tekniske rapport foreslår forskerne blandt andet, at midlet og dets nedbrydningsprodukter ikke må udvaskes til grundvandet i koncentrationer over 0,1 mikrogram pr. liter i de relevante test.
Hvis et produkt skal bruges på alle danske jordtyper, anbefales to års undersøgelser på to lermarker efter et princip, der kendes fra varslingssystemet for pesticidudvaskning.
Det er også vigtigt, hvor hurtigt stoffet nedbrydes. Rapportens forslag er, at den tid, der går, før halvdelen af det aktive stof er nedbrudt, højst må være 180 dage. Samtidig må svært nedbrydelige nedbrydningsprodukter ikke ophobes.
Forsøgene skal udføres med det produkt, som faktisk bliver solgt. En indkapsling eller anden formulering kan ændre, hvor hurtigt stoffet frigives, og hvor længe det bliver i jorden. Et rent aktivstof er derfor ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til at beskrive produktets opførsel.
Jordens øvrige liv skal undersøges
Den anden hovedopgave er at se på de mikroorganismer og funktioner, som behandlingen ikke er rettet mod. Her foreslås markforsøg, hvor gødning med hæmmer sammenlignes med samme gødning uden hæmmer.
Prøver skal tages mindst seks gange gennem vækstsæsonen. Analyser af blandt andet RNA skal vise, hvilke organismer der er aktive, og hvilke funktioner der påvirkes.
»Testene skal vise, om hæmmerne påvirker andre organismer og processer end dem, der er målet for behandlingen,« skriver DCE i sin omtale.
Forslag til krav, ikke en ny godkendelse
Anbefalingerne er udarbejdet af forskere og fagfolk fra Aarhus Universitet, GEUS, SEGES Innovation og Københavns Universitet. De er et værktøj til vurdering af miljørisiko, ikke en ny lov eller en generel godkendelse af produkter.
Rapporten gør også klart, at testpakken ikke dækker alle de risici, som normalt indgår i vurderinger af pesticider og biocider. Den skal give et minimumsgrundlag for at undersøge bestemte miljøpåvirkninger.
For landmanden bliver det relevante spørgsmål derfor, hvilken dokumentation der følger med det konkrete produkt. Klimaeffekt og miljøegenskaber skal vurderes sammen, før et nyt virkemiddel får en fast plads i markdriften.
GRATIS NYHEDSBREV · FREDAG KL. 13
Landbrugets uge på fem minutter
Ugens mest læste nye historier, aktuelle frister og arrangementer – samlet i én mail hver fredag kl. 13.
Bekræft din tilmelding i den mail, vi sender til dig.
Se et eksempel på nyhedsbrevet →

























