En tredjedel af Sara Sørensens jord er ifølge hende udpeget som sårbart grundvandsdannende område. Planteavleren og VKST-formanden efterlyser svar på, hvordan hun skal føre familiens landbrug videre, når kravene til markerne ændrer sig.

I 95 år har Sara Sørensens familie dyrket jorden ved Nakskov. Nu står fjerde generation med et spørgsmål, som rækker længere end næste års valg af afgrøder.

»Jeg er klar til at omstille mit landbrug. Men til hvad?« skriver hun i et opslag offentliggjort af Landbrug & Fødevarer på Facebook.

Sara Sørensen er planteavler og formand for landboforeningen VKST. På markerne dyrker hun hvede, raps, byg, græsfrø og sukkerroer.

Hun oplyser, at en tredjedel af hendes jord er blevet udpeget som sårbart grundvandsdannende område. Derfor forventer hun, at det kommende nationale sprøjteforbud vil få store konsekvenser for bedriften.

Gården skal udvikles

Sara Sørensen understreger, at hun gerne vil ændre produktionen. Familiens lange historie på stedet er ikke et argument for at fastholde alting, som det er.

Men hun savner en retning, der også kan fungere som grundlag for en virksomhed.

I opslaget peger hun på de mange ønsker til landbrugsjorden: Beskyttelse af grundvandet, mindre kvælstofudledning, mere natur, mere skov og fortsat produktion af danske fødevarer.

Hun anerkender hensynene, men efterlyser en prioritering. Den enkelte hektar kan ikke nødvendigvis opfylde alle målene samtidig.

Forbuddet skal beskytte drikkevandet

Regeringens forslag handler om at forbyde erhvervsmæssig brug af pesticider i sårbare grundvandsdannende områder. Det omfatter også udbringning af spildevandsslam og forurenet jord.

Formålet er at beskytte de områder, hvor grundvandet er særligt udsat for forurening. Miljøminister Maria Reumert Gjerding begrundede ved offentliggørelsen forslaget sådan:

»Nu tager vi fat ved kilden og forbyder brugen af pesticider, dér hvor de sårbare grundvandsmagasiner er,« udtalte hun i Miljøministeriets pressemeddelelse.

Et sprøjteforbud betyder dermed ikke automatisk, at jorden ikke længere må dyrkes. Men det ændrer betingelserne for produktionen på de berørte arealer.

Regeringen har tidligere peget på blandt andet omlægningsstøtte til økologi eller skov samt kompensation i tilfælde, hvor indgrebet ellers vil udgøre ekspropriation. Det fremgår af ministeriets beskrivelse af forhandlingsgrundlaget.

Erstatningsvilkårene kommer senere

Spørgsmålet om økonomien er endnu ikke besvaret gennem selve lovudkastet.

Miljøministeriet oplyser, at kriterier og niveauer for kompensation skal fastlægges i bekendtgørelser efter lovforslagets vedtagelse. Bekendtgørelserne skal også i offentlig høring. Høringen over lovudkastet sluttede 4. november.

Usikkerheden optager også Landbrug & Fødevarer. Organisationen advarede 9. november om, at uklare vilkår kan få landmænd til at holde igen med jordfordeling og dermed forsinke omlægningen under den grønne trepart. Det fremgår af L&F’s omtale af sit høringssvar.

For Sara Sørensen er behovet for afklaring konkret. Hun skal kunne vælge en fremtidig produktion og beslutte, hvilke investeringer der giver mening på familiens gård.

»For vi kan ikke leve af usikkerheden,« skriver hun i Facebook-opslaget.