Venstres fødevareordfører Marie Bjerre går hårdt til regeringen efter L&F’s delegeretmøde. Hun kritiserer både grisestoppet og håndteringen af fejl i kvælstofgrundlaget.

Regeringens stop for nye og større konventionelle griseproduktioner får en kontant karakteristik fra Marie Bjerre.

»Det er en demokratisk skandale!« skriver Venstres fødevareordfører i et opslag på LinkedIn.

Kritikken kommer efter Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning, hvor hun deltog i en debat med Moderaterne og Dansk Folkeparti. Hun anklager regeringen for at gennemføre et vidtgående indgreb administrativt uden først at drøfte det med Folketingets partier.

Kritiserer behandlingen af SEGES

Også forløbet omkring kvælstofberegningerne vækker vrede hos Bjerre. Hun mener, at det var unødigt vanskeligt at få rettet de fejl, SEGES Innovation havde påpeget.

»SEGES blev mødt med vrede, hån og mistænkeliggørelse,« skriver hun i samme opslag.

Hun fremhæver Venstres pres for åbenhed og beskylder samtidig Moderaterne for at tale om en udsættelse af gødskningslovens ikrafttræden uden at bringe forslaget ind i aftalekredsen.

Hendes overordnede budskab er, at hensynet til natur, miljø og klima skal følges af ordentlige vilkår for fødevareproduktionen.

Ministeren vil undgå forkerte investeringer

Regeringens begrundelse for grisestoppet er, at producenterne ikke skal investere i nye anlæg, før fremtidens krav ligger fast.

Da indgrebet blev præsenteret 23. september, knyttede minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen det til ambitionen om bedre forhold for grisene.

»Regeringen har en ufravigelig ambition om at skabe en mere bæredygtig griseproduktion med markant bedre dyrevelfærd,« sagde han i ministeriets meddelelse.

Ministeren forklarede samtidig, at pausen skal beskytte landmænd mod store investeringer i produktion, som ikke passer til de kommende rammer. De skal drøftes i grisefireparten.

Indgrebet retter sig mod nyetableringer og udvidelser. Ministeriet oplyste ved præsentationen, at ændringer til gavn for eksempelvis dyrevelfærd, klima eller miljø fortsat kan godkendes, når de ikke øger produktionskapaciteten eller produktionsarealet.

Økologisk produktion og frilandsproduktion er undtaget, fremgår det af SGAV’s beskrivelse af grisestoppet.

Striden er også rykket i retten

Uenigheden handler dermed både om, hvor dansk griseproduktion skal hen, og hvordan regeringen må ændre rammerne.

Landbrug & Fødevarer har allerede stævnet staten for at få prøvet lovgrundlaget. Organisationen mener, at husdyrbrugloven ikke giver tilstrækkelig hjemmel til at gennemføre stoppet gennem en bekendtgørelse.

I et indlæg fra 28. oktober beskriver viceformand Ulrik Bremholm sagen som et principielt spørgsmål om grænserne for regeringens administrative beføjelser. Han efterlyser behandling i Folketinget frem for den valgte fremgangsmåde.

Ministeriets vurdering er omvendt, at indgrebet kan gennemføres ved bekendtgørelse. Netop beslutningen om at vælge den vej frem for et lovforslag er også blevet genstand for spørgsmål i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

For producenter med byggeplaner er konflikten konkret: Det er deres mulighed for at etablere eller udvide produktionen, som den politiske og juridiske strid drejer sig om.