Stiig Markager beskylder landbruget og politikere for at bekræfte hinanden i et forkert billede af kvælstofreguleringen. Torben Hansen fra Landbrug & Fødevarer afviser kritikken og peger på myndighedernes erkendte regnefejl.

Striden om den nye kvælstofregulering handler efterhånden også om, hvem der har mistet forbindelsen til virkeligheden.

På LinkedIn går Stiig Markager, professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, hårdt til udmeldinger fra landbruget og politikere fra Venstre og Danmarksdemokraterne.

Han mener, at de har skabt et billede af, at loven hviler på et usikkert fagligt grundlag, og at ikrafttrædelsen kan udskydes til 2028.

»Begge dele er usandt og vidner om et parallelsamfund,« skriver han i sit opslag på LinkedIn.

Herefter beskylder han deltagerne i debatten for at bekræfte hinanden i udsagn uden hold i virkeligheden.

Markager placerer ansvaret hos landbruget

Opslaget knytter sig til en debat med Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarers Sektor for Planter, som blandt andet har udspillet sig i Naturmonitor.

Markagers synspunkt er, at landbruget selv har et ansvar for de vanskeligheder, der følger af den korte tid frem mod reguleringens indførelse.

Han fastholder dermed, at tidspresset skal ses i sammenhæng med erhvervets tidligere indsats og modstand mod regulering. Det er netop den placering af ansvaret, Torben Hansen protesterer imod.

Torben Hansen: Fejlene er myndighedernes ansvar

I et indlæg hos Landbrug & Fødevarer 28. oktober afviser Torben Hansen, at historien om landbrugets miljøindsats forklarer det aktuelle problem.

Hans kritik handler om, at virksomheder skal planlægge efter beregninger, som fortsat bliver ændret tæt på ikrafttrædelsen.

»Det ansvar kan man ikke skrive baglæns i historien og placere hos landmanden,« skriver han.

Torben Hansen henviser samtidig til, at Landbrug & Fødevarer tilsluttede sig den grønne trepart i 2024 og accepterede omfattende arealomlægninger og en ny markregulering. Landbrugets deltagelse i de lokale treparter viser efter hans opfattelse, at erhvervet arbejder for løsninger.

Han fastholder opbakningen til at reducere kvælstofudledningen, men mener, at de konkrete krav skal kunne tåle faglig kritik.

»Men fart må aldrig trumfe faglighed,« skriver han.

Universitetet har erkendt en konkret fejl

Bag ordkrigen ligger et dokumenteret forløb om beregningsgrundlaget.

Den 13. oktober meddelte Aarhus Universitet, at forskerne havde fundet en teknisk fejl i indregningen af husdyrgødning i datasættet for vårbyg med efterafgrøde. Datasættet bruges til at fastsætte braklægningspunktet i reguleringen.

Universitetet oplyste, at fejlen kan have stor betydning for den enkelte landmand, selv om den er begrænset til det pågældende datasæt.

»Ansvaret for, at tallene er korrekte, er alene vores,« sagde Jørgen Eriksen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi, i universitetets meddelelse.

Dagen efter bekræftede Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at den tidligere udmelding om et bestået faktatjek havde været forkert.

Nytår står fortsat i tidsplanen

På styrelsens aktuelle informationsside er ikrafttrædelsen fortsat angivet til 1. januar 2027.

Reguleringen skal blandt andet sætte en årlig grænse for den beregnede kvælstofudledning fra bedriftens marker til kystvandet.

Det er derfor både et politisk og et praktisk opgør. Markager afviser argumenterne for at udskyde indsatsen. Torben Hansen kræver sikkerhed om de beregninger, der skal afgøre landmændenes råderum.

For den enkelte bedrift er det afgørende spørgsmål stadig, hvilke krav der skal planlægges efter, når kalenderen skifter til 2027.