Aarhus Universitet (AU) har rettet fejlen i universitetets data for udvaskning, og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø forventer på den baggrund at offentliggøre genberegnede udledningsgrænser i uge 46.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har modtaget opdaterede udvaskningsdata fra Aarhus Universitet, hvor en tidligere identificeret fejl nu er rettet.
Fejlen betød, at husdyrgødning ikke var indregnet korrekt i fastsættelsen af udledningsgrænserne, og den havde derfor særlig betydning i de områder, hvor der anvendes meget husdyrgødning.
SGAV er på den baggrund i gang med at genberegne og kvalitetssikre udledningsgrænserne.
Vi forventer, at de genberegnede udledningsgrænser vil være klar til offentliggørelse i planlægningsværktøjet i uge 46. SEGES er inddraget i opdateringen.
Styrelsen forventer ændringer i udledningsgrænserne på tværs af landet
Sammenlignet med udledningsgrænserne offentliggjort i september 2026 forventes opdateringen at medføre ændringer i udledningsgrænserne på tværs af landet. Udledningsgrænserne forventes at blive højere i størstedelen af landet, men der er også nogle lokale områder, hvor de kan blive lavere.























