FødevareDanmark mener, at gamle vandløbsmålinger giver et skævt billede af naturens kvælstofbidrag. Forskningsmaterialet viser samtidig, at beregningerne er blevet opdateret, og at ændrede baggrundstal ikke automatisk giver tilsvarende lempelser for landbruget.

Hvor meget kvælstof ville nå vandmiljøet, hvis markerne ikke blev dyrket?

Det spørgsmål er blevet et nyt stridspunkt i debatten om landbrugets kvælstofkrav. FødevareDanmark har gennemgået grundlaget for målinger fra 19 naturvandløb, som indgik i forskernes beregninger af baggrundsbelastningen.

Organisationens kritik er, at områderne ikke dækker gammel, urørt skov på frugtbar jord tilstrækkeligt. Dermed kan de efter organisationens vurdering give et misvisende billede af, hvad der sker på længere sigt, når landbrugsjord bliver til natur.

Agronom efterlyser andre naturtyper

Gennemgangen er udført af agronom og selvstændig planteavlskonsulent Bente Andersen for FødevareDanmark.

»Man har ganske enkelt ikke undersøgt, hvor meget kvælstof der udvaskes fra gammel skov på frugtbar jord,« siger hun i organisationens pressemeddelelse fra 5. november.

FødevareDanmark beskriver oplandene som overvejende sandede og næringsfattige. Hvor der findes skov på mere frugtbar jord, er der ifølge gennemgangen tale om produktionsskov, hvor træerne fældes og fjernes.

Organisationen efterlyser derfor dokumentation for, om naturens bidrag er sat for lavt, og om landbruget dermed bliver tilskrevet for stor en del af belastningen.

Forskerne målte områder med lidt landbrug

Baggrunden for de 19 vandløb fremgår af et DCE-notat fra Aarhus Universitet fra 2014.

Amterne og det daværende Danmarks Miljøundersøgelser søgte i 2004 til 2006 efter vandløb med begrænset menneskelig påvirkning. Målingerne blev brugt til at beregne geografiske forskelle i baggrundsbelastningen, blandt andet ud fra landskabstyperne.

Datagrundlaget blev senere suppleret med målinger fra 16 stationer, der hver blev undersøgt 12 gange i 2011.

Forskerne gjorde samtidig opmærksom på, at naturvandløbene ikke var helt upåvirkede. Kvælstof fra luften, mindre dyrkede arealer og spredt bebyggelse kunne stadig bidrage.

Notatet understreger også en vigtig forskel: Målingerne beskriver forholdene ved vandløbet. Undervejs gennem vandløb og søer kan yderligere kvælstof blive tilbageholdt, før vandet når kysten.

Højere baggrundstal giver ikke samme lempelse

Spørgsmålet om ændrede baggrundstal har tidligere været undersøgt.

I et fagligt notat fra 2023 vurderede forskere fra Aarhus Universitet, DTU Aqua og DHI konsekvenserne af en korrektion af målingerne fra naturvandløb. En laboratorieanalysefejl havde medført, at kvælstofkoncentrationerne skulle opjusteres med gennemsnitligt 13,5 procent.

Forskerne vurderede, at korrektionen havde minimal betydning for de beregnede måltilførsler og reduktionsbehov i kystvandene.

Forklaringen er, at baggrundsbelastningen indgår i et større beregningssystem. Blandt andet bruges historiske oplysninger om ålegræssets dybdeudbredelse, som ikke ændres af en korrektion af vandløbsmålingerne.

Notatet besvarer ikke FødevareDanmarks nye kritik af naturtypernes repræsentativitet. Men det viser, hvorfor en højere beregnet naturbelastning ikke uden videre kan omsættes til en tilsvarende lempelse af landbrugets krav.

Striden kræver mere end nye baggrundstal

Den bredere evaluering af kvælstofindsatsen, den såkaldte second opinion med internationale eksperter, vurderede generelt den danske tilgang som robust. De undersøgte scenarier pegede alle på et betydeligt reduktionsbehov, fremgår det af ministeriets gennemgang.

FødevareDanmarks udspil rejser dermed et konkret spørgsmål om datagrundlaget. For at dokumentere, at landbrugets krav er for høje, skal det også vises, hvordan andre naturmålinger ville ændre de samlede beregninger for fjorde og kystvande.