En lavere moms på mad er en dyr og upræcis måde at hjælpe pressede husholdninger på. Sådan lyder vurderingen fra IMF’s økonomer efter deres seneste besøg i Danmark.
I missionens afsluttende udtalelse fra 9. september anbefaler de at bevare den nuværende enkle momsstruktur. Økonomerne peger i stedet på målrettet, midlertidig støtte, hvis bestemte grupper har behov for hjælp.
Udtalelsen er missionens foreløbige faglige vurdering. Den er ikke en ny dansk politisk beslutning og heller ikke en rapport, der allerede er vedtaget af IMF’s bestyrelse.
Hjælpen rammer bredt
IMF’s centrale indvending er, at en generel momsnedsættelse også gavner husholdninger, som ikke har behov for støtte. Højere indkomster får en stor del af gevinsten målt i kroner, fordi de samlet bruger flere penge.
Økonomerne peger samtidig på administrative omkostninger, tabte skatteindtægter og risikoen for, at en nedsættelse bliver vanskelig at rulle tilbage. De anfører også, at fødevarepriserne er faldet siden årets begyndelse, hvilket efter deres vurdering mindsker det akutte behov.
Dansk analyse peger på gråzoner
Problemerne med afgrænsning er også beskrevet i Skatteministeriets analyse af differentieret moms fra 2024. Den fremhæver blandt andet, at flere satser kræver mere administration og kontrol.
Virksomheder kan komme i tvivl om, hvilken sats en konkret vare skal have. Sammensatte produkter og ændringer i sortimentet gør afgrænsningen vanskeligere end en overskrift om eksempelvis billigere grønt antyder.
Den ældre analyse bruges her som baggrund for problemstillingen, ikke som et nyt prisoverslag over en bestemt model i 2026.
En halvering er ikke halv pris
Et simpelt regneeksempel viser også, hvorfor momssats og hyldepris skal holdes adskilt. En vare til 100 kroner inklusive 25 procent moms koster 80 kroner før moms.
Hvis satsen rent illustrativt sættes ned til 12,5 procent, bliver prisen 90 kroner, hvis hele lettelsen sendes videre, og alt andet er uændret. Momssatsen er halveret, men forbrugerprisen falder 10 procent. Eksemplet er ikke en prognose eller en beskrivelse af en vedtaget ordning.
For fødevaresektoren er spørgsmålet derfor både, hvad kunderne faktisk kommer til at betale, og hvilke nye opgaver virksomhederne får. IMF’s indlæg skærper den afvejning; det afgør ikke den politiske debat.