En gyllebeholder ved Spentrup kan få nyt liv som lager for slam fra kommunale renseanlæg. Randers Kommune lægger op til at godkende projektet med krav til blandt andet lugt, overdækning og transport.
En tank, der tidligere har opbevaret husdyrgødning, ønskes nu brugt til restproduktet fra byernes spildevand.
Virksomheden Compsoil A/S har søgt om at bruge en eksisterende gyllebeholder på Lindevej i Linde ved Spentrup til stabiliseret spildevandsslam.
Tanken er fra 1998 og har et volumen på 2.175 kubikmeter. Med plads fri under kanten beregnes lagerkapaciteten til cirka 1.860 ton slam. Den forventede årlige mængde er mellem 1.860 og 3.720 ton.
Det fremgår af kommunens udkast til miljøgodkendelse.
Lager mellem renseanlæg og mark
Compsoil vil leje tanken til midlertidig opbevaring. Slammet skal efterfølgende kunne køres til godkendte modtageanlæg eller anvendes på godkendte landbrugsarealer.
Ansøgningen omfatter stabiliseret, jordbrugsegnet slam fra kommunale renseanlæg. Der udpeges ikke bestemte renseanlæg i projektbeskrivelsen.
Der skal ikke opføres en ny tank. Projektet handler om at ændre anvendelsen af et eksisterende landbrugsanlæg.
Naboer udløser krav om overdækning
Der ligger boliger inden for 300 meter. Kommunen foreslår derfor krav om overdækning efter fyldning. Compsoil beskriver en løsning med et tæt flydelag af halm.
Transport og håndtering skal begrænses til hverdage mellem klokken 7 og 18.
»Spild af slam skal straks opsamles og føres tilbage til oplaget,« står der desuden i udkastets vilkår.
Kommunens foreløbige vurdering er, at projektet kan gennemføres uden væsentlige miljøpåvirkninger, når vilkårene overholdes.
Slammet indeholder også gødning
Spildevandsslam opstår, når renseanlæggene behandler spildevand. Det indeholder blandt andet fosfor, kvælstof og organisk materiale, som kan udnyttes i landbruget.
Samn Forsyning beskriver i sin gennemgang af genanvendelse, hvordan næringsstofferne kan føres tilbage til jorden, mens det organiske materiale bidrager til jordforbedring.
Forsyningen er ikke oplyst som leverandør i Linde-sagen, men dens beskrivelse illustrerer den kæde, et slamlager kan indgå i: Fra rensning over opbevaring og distribution til anvendelse på markerne.
Genanvendelsen kræver samtidig kontrol med slammets indhold. Det er derfor ikke alene næringsværdien, der afgør, om et parti kan bruges som gødning.
Analyser skal være acceptable
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fører tilsyn med kvaliteten af spildevandsslam til gødning. Prøver skal analyseres på et akkrediteret laboratorium, og analyserapporterne bruges til kontrol af grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.
»Slammet må først bruges til jordbrugsformål, når analyseresultaterne er acceptable,« skriver styrelsen i sin vejledning om spildevandsslam.
Landbrugsbedrifter skal også medtage modtaget slam til eget forbrug i gødningsregnskabet. En tilladelse til opbevaring ophæver dermed ikke kravene til den efterfølgende anvendelse.
Høringen løber til 18. november
Randers Kommunes dokument er fortsat et udkast. Der foreligger derfor ikke med denne høring en endelig tilladelse til projektet.
Kommunen oplyser, at berørte parter er orienteret via e-Boks og kan kommentere materialet, inden afgørelsen træffes. Bemærkninger skal være modtaget senest 18. november 2026.
Høringen og materialet kan findes på kommunens hjemmeside.