Stærkt salg af især proteinprodukter har løftet Arlas nettoresultat til 213 millioner euro i årets første seks måneder. Andelshaverne får nu en ekstra betaling for den mælk, de har leveret.
Arla kom ud af første halvår med et nettoresultat på 213 millioner euro. Det svarer til omkring 1,6 milliarder kroner og er en fremgang fra 158 millioner euro i samme periode sidste år.
Koncernens omsætning voksede samtidig fra 7,5 til 7,6 milliarder euro – svarende til cirka 56,7 milliarder kroner.
Resultatet får nu direkte betydning for Arlas landmandsejere. Bestyrelsen har godkendt en halvårlig supplerende betaling på én eurocent for hvert kilo mælk, som andelshaverne har leveret i perioden. Det svarer til cirka 7,5 danske øre pr. kilo.
Proteinprodukter trækker væksten
Fremgangen er især drevet af et stærkt comeback for Arlas internationale mærkevarer.
Den volumendrevne omsætningsvækst for selskabets strategiske brands nåede 6,7 procent. I første halvår af 2025 var udviklingen negativ med et fald på 1,5 procent.
Arla-brandet voksede 6,5 procent, mens Lurpak steg 5,2 procent og Castello fire procent. Puck og de Starbucks-produkter, som Arla producerer, voksede henholdsvis 9,9 og otte procent.
Den største fremgang kom imidlertid fra de proteinrige produkter. Arla Skyr voksede 39,6 procent, mens væksten for Arla Protein blev 34,4 procent på tværs af koncernens markeder.
Arla Foods Ingredients, der blandt andet producerer ingredienser baseret på valleprotein, øgede omsætningen med 19,3 procent til 867 millioner euro.
Arla peger blandt andet på sundheds- og ernæringstendenser samt den stigende anvendelse af GLP-1-midler som en del af forklaringen på den internationale efterspørgsel efter proteinprodukter.
Mælkeprisen er faldet markant
Det forbedrede resultat betyder ikke, at første halvår har været uden udfordringer for mælkeproducenterne.
Den europæiske mælkeproduktion er steget, og det større udbud har presset priserne på de internationale råvaremarkeder. Arla modtog i alt 7,9 milliarder kilo mælk i første halvår mod 7,2 milliarder kilo året før.
Arla-indtjeningen faldt derfor fra 57,5 til 43,6 eurocent pr. kilo mælk. Acontoprisen endte på 40,7 eurocent pr. kilo.
– En lavere mælkepris betyder ikke et svagere kooperativ. Vores brands vokser, vores forretning er effektiv, og vi forbliver meget konkurrencedygtige, siger Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh.
Arla opnåede samtidig effektiviseringer for 63 millioner euro. Det er ni millioner euro mere end i samme periode sidste år.
Fusion påvirker halvårsregnskabet
Arla gennemførte 1. juni fusionen med det tyske andelsmejeri DMK. Det nye selskab har omkring 11.200 andelshavere, 28.800 medarbejdere og en samlet årlig mælkepulje på cirka 20 milliarder kilo.
Da fusionen først trådte i kraft en måned før halvårets afslutning, indgår kun DMK’s aktiviteter for juni i regnskabet. Det bidrager med 409 millioner euro til Arlas omsætning.
Halvårstallene kan derfor ikke sammenlignes fuldstændigt med sidste år. Væksten på 6,7 procent for de strategiske brands er dog opgjort uden påvirkning fra DMK og kan dermed sammenlignes direkte med 2025.
Arla hæver forventningerne
Det stærke salg får Arla til at hæve forventningen til mærkevarernes volumendrevne omsætningsvækst i hele 2026.
Forventningen lød tidligere på mellem én og tre procent. Den er nu hævet til mellem fire og seks procent.
Arla forventer en samlet årsomsætning på mellem 16,8 og 17,6 milliarder euro, når syv måneders aktiviteter fra DMK regnes med. Markedet ventes dog fortsat at være præget af store mælkemængder og pres på de internationale mejeripriser.
Koncernen investerede 322 millioner euro i årets første seks måneder. Dertil kommer beslutningen om at investere omkring 300 millioner euro i et nyt ostemejeri i Götene i Sverige – den største enkeltinvestering i Arlas historie.
Artiklen bygger på Arlas officielle pressemeddelelse og selskabets danske halvårsrapport for 2026.