Planteavl

Ny forskning: Tørke kan tredoble den globale hvedepris

Et nyt internationalt studie med deltagelse fra Aarhus Universitet finder en markant sammenhæng mellem omfattende vandmangel og verdensmarkedsprisen på hvede. Ved tre graders global opvarmning kan den gennemsnitlige pris ifølge forskernes model blive tredoblet.

Når alvorlig tørke rammer flere af verdens store hvedeproducerende områder samtidig, kan konsekvenserne mærkes langt ud over de berørte marker. Et nyt internationalt studie viser, at omfanget af alvorlig vandmangel kan forklare omkring 74 procent af de årlige udsving i den globale hvedepris mellem 2000 og 2021.

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Earth’s Future. Professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet er blandt forskerne bag undersøgelsen.

– Vi ved allerede, at klimaforandringer påvirker landbrugets produktion, siger Jørgen E. Olesen.

Ifølge forskerne består det nye i, at undersøgelsen dokumenterer en tydelig sammenhæng mellem omfattende tørke på tværs af verdens store produktionsområder og de priser, som efterfølgende møder fødevaremarkederne og forbrugerne.

Måler tørken i de kritiske vækstmåneder

Forskerne har udviklet indikatoren Severe Water Scarcity, forkortet SWS. Den måler, hvor stor en del af de globale dyrkningsarealer der bliver ramt af alvorlig vandmangel i de måneder, hvor afgrøderne er mest følsomme.

Metoden ser ikke kun på en enkelt lokal tørkehændelse. Den medregner også situationer, hvor flere store produktionsområder bliver ramt samtidig eller med kort tids mellemrum.

Det er væsentligt for det globale marked, fordi en stor del af verdens hvedeproduktion og eksport er koncentreret i relativt få lande. Hvis flere af disse områder oplever vandmangel på samme tid, bliver mulighederne for at erstatte den manglende produktion begrænset.

Resultaterne viser samtidig, at forbindelsen mellem vandmangel og prisudsving er væsentligt stærkere for hvede end for majs. For ris fandt forskerne ikke en tilsvarende sammenhæng.

Flere hvedearealer bliver ramt

Historisk har gennemsnitligt omkring fem procent af verdens hvedearealer været ramt af alvorlig vandmangel i et givent år.

Andelen har imidlertid været stigende. I særligt tørre år som 2000, 2010, 2012 og 2020 var mere end 15 procent af det globale hvedeareal berørt.

Forskerne har brugt klimamodeller til at beregne, hvordan en fortsat temperaturstigning kan påvirke udbredelsen af alvorlig vandmangel og dermed hvedeprisen.

Ved en global temperaturstigning på omkring to grader sammenlignet med perioden 1951-1980 estimerer modellen en gennemsnitlig hvedepris på cirka 273 dollar pr. ton. Ved tre graders opvarmning stiger den beregnede pris til omkring 364 dollar pr. ton.

Det svarer til cirka tre gange den inflationskorrigerede globale hvedepris i 2010.

Ikke en sikker prisprognose

Resultatet betyder ikke, at hvedeprisen med sikkerhed når 364 dollar pr. ton. Der er tale om en modelberegning, som undersøger sammenhængen mellem temperatur, alvorlig vandmangel og den gennemsnitlige globale hvedepris.

Hvedeprisen bliver også påvirket af energipriser, gødningsomkostninger, lagerbeholdninger, valutakurser, handelspolitik og geopolitiske konflikter. Krigen i Ukraine har eksempelvis vist, hvor hurtigt politiske begivenheder kan påvirke både forsyning og pris.

Forskerne har desuden blandt andet forudsat, at de nuværende hvedeproducerende områder og deres relative betydning ikke ændrer sig markant. Nye sorter, ændrede dyrkningsområder, mere effektiv vanding og andre klimatilpasninger kan derfor påvirke den faktiske udvikling.

Undersøgelsen viser således ikke, hvad danske landmænd konkret vil få for deres hvede i fremtiden. Den peger derimod på en voksende risiko for højere og mere ustabile priser på verdensmarkedet, når alvorlig tørke rammer flere vigtige produktionsområder samtidig.

Artiklen bygger på Aarhus Universitets formidling af forskningsresultaterne.

Leave a Reply

Discover more from LPExtra

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading