Danske renseanlæg udleder ifølge et nyt estimat 4,9 ton aktivstof fra blot 13 udvalgte lægemidler om året. Alene mængden af paracetamol svarer til omkring 12.000 hovedpinepiller hver dag.

Rester af smertestillende medicin, antibiotika, diabetesmedicin og antidepressiv medicin passerer hvert år gennem danske renseanlæg og videre ud i vandmiljøet.

En ny analyse fra Tænketanken Hav estimerer, at den årlige udledning fra 13 udvalgte lægemiddelstoffer samlet udgør 4,9 ton aktivstof.

Den største beregnede mængde kommer fra paracetamol. Ifølge analysen bliver der årligt udledt 2.158 kilo af det smertestillende stof. Det svarer til knap seks kilo om dagen eller cirka 12.000 tabletter med 500 milligram paracetamol.

Tallet er et beregnet estimat og ikke resultatet af en direkte måling af den samlede udledning fra alle danske renseanlæg.

Kun 13 stoffer er undersøgt

De 4,9 ton fordeler sig blandt andet på:

• 2.158 kilo paracetamol
• 1.599 kilo metformin mod diabetes
• 555 kilo af det smertestillende stof diclofenac
• 227 kilo af antibiotikummet azithromycin
• 88 kilo venlafaxin, der blandt andet bruges mod depression

Der findes omkring 1.450 forskellige aktive lægemiddelstoffer på det danske marked. Analysens 13 udvalgte stoffer udgør derfor kun en mindre del af de stoffer, som potentielt kan ende i spildevandet.

Det betyder dog ikke, at den samlede udledning blot kan beregnes ved at gange resultatet op. Lægemidler bliver anvendt i meget forskellige mængder og nedbrydes forskelligt i kroppen og på renseanlæggene.

Medicinen forlader kroppen igen

Omkring 97 procent af medicinforbruget foregår ifølge analysen i private hjem.

Når mennesker tager medicin, bliver en del af aktivstofferne eller deres nedbrydningsprodukter udskilt med urin og afføring. Herfra ender de i kloakken og på renseanlæggene.

De danske renseanlæg er bygget til blandt andet at fjerne organisk materiale, kvælstof og fosfor. De er derimod ikke nødvendigvis konstrueret til at tilbageholde de mange forskellige mikroforurenende stoffer fra medicin, kosmetik og kemikalier.

En del af medicinresterne kan derfor passere gennem anlæggene og ende i vandløb, søer eller havet sammen med det rensede spildevand.

– Udledningen af tonsvis af lægemiddelstoffer er et enormt og overset problem for vores havmiljø, siger Liselotte Hohwy Stokholm, administrerende direktør i Tænketanken Hav.

Hormon overskred grænseværdien markant

Problemet handler ikke kun om, hvor mange kilo der udledes.

Lægemiddelstoffer er udviklet til at påvirke biologiske processer og kan derfor have en effekt ved meget lave koncentrationer. Det gælder blandt andet hormoner, som kan påvirke fisks kønsudvikling og formering.

I de vandløbsdata, som indgår i analysen, blev der fundet overskridelser af grænseværdier for et eller flere lægemiddelstoffer i ti kommuner.

Det syntetiske hormon EE2, der anvendes i p-piller, overskred i et tilfælde grænseværdien med op til 1.618 gange. Stoffet kan blandt andet påvirke fisks fertilitet og kønsudvikling.

En høj overskridelse på en enkelt lokalitet dokumenterer ikke i sig selv en tilsvarende påvirkning af hele det danske havmiljø. Resultatet viser imidlertid, at der lokalt kan forekomme koncentrationer langt over de fastsatte miljøgrænser.

Kan ikke sammenlignes direkte med kvælstof

De 4,9 ton medicinrester kan ikke sammenlignes direkte med de langt større mængder kvælstof og fosfor, der tilføres vandmiljøet.

Stofferne virker på forskellige måder, og miljøeffekten afhænger ikke kun af vægten. Nogle lægemiddelstoffer kan påvirke organismer ved koncentrationer, der er meget lavere end for almindelige næringsstoffer.

Analysen viser derfor ikke, at medicinrester er en større belastning end landbrugets udledning af næringsstoffer. Den dokumenterer en anden type forurening, som rammer et vandmiljø, der i forvejen er påvirket af flere belastninger.

Nyt rensetrin bliver et EU-krav

Det reviderede EU-direktiv om byspildevand betyder, at de fleste mellemstore og store renseanlæg frem mod 2045 skal have et ekstra rensetrin.

Det såkaldte fjerde rensetrin skal kunne fjerne mindst 80 procent af en liste med 12 indikatorstoffer. Teknologien kan eksempelvis bestå af behandling med ozon og aktivt kul.

Tilsvarende løsninger er allerede taget i brug på renseanlæg i blandt andet Schweiz, Tyskland og Holland. I Danmark er enkelte anlæg begyndt at etablere avanceret rensning, men teknologien er endnu ikke udbredt.

Tænketanken Hav har beregnet, at en fuld dansk udrulning allerede i 2030 ville kunne reducere den samlede udledning af de 13 undersøgte stoffer med omkring 58 ton frem mod 2045.

Det er også et estimat og afhænger blandt andet af, hvilke renseanlæg der opgraderes, deres kapacitet og den faktiske renseeffekt.

Myndighederne mangler overblik

Ifølge analysen overvåger det nationale NOVANA-program ikke systematisk lægemiddelstoffer i selve havmiljøet.

Samtidig findes der kun miljøgrænseværdier for omkring én procent af de cirka 1.450 aktive lægemiddelstoffer på det danske marked.

Tænketanken Hav anbefaler derfor en national plan for udrulning af avanceret spildevandsrensning, ensartede godkendelsesprocedurer og en mere systematisk overvågning af medicinrester i vandmiljøet.

Analysen giver dermed ikke et fuldstændigt billede af medicinforureningen. Den viser, hvor meget der beregnes udledt af 13 udvalgte stoffer – og hvor store huller der fortsat er i den danske overvågning.

Artiklen bygger på Tænketanken Havs analyse og pressemeddelelse.