Efter advarsler om færre og markant dyrere danske kartofler vil minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen have eksperterne til at undersøge beregningerne bag reguleringen af stivelseskartofler. Foreløbige beregninger peger dog ikke på et fald i det samlede kartoffelareal.

Det faglige grundlag for stivelseskartoflers udledning af kvælstof skal undersøges igen.

Det oplyser minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen i et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Svaret kommer efter en advarsel fra Landbrug & Fødevarer om, at den kommende kvælstofregulering kan medføre, at kartoffelavlere skal friholde op mod halvdelen af deres areal. Organisationen har samtidig advaret om, at danske kartofler kan blive dobbelt så dyre og vanskeligere at skaffe.

Ministeren bekræfter ikke denne konsekvens. Foreløbige beregninger fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO, peger ifølge svaret i en anden retning.

– Foreløbige opgørelser fra IFRO indikerer dog, med væsentlig usikkerhed på særligt kort sigt, at kartoffelarealet ikke reduceres, skriver ministeren.

Eksperter skal gennemgå beregningerne

Selv om de foreløbige beregninger ikke viser et fald i kartoffelarealet, erkender ministeren, at der er usikkerhed om det faglige grundlag for produktionen af stivelseskartofler.

Han vil derfor bede de relevante eksperter om hurtigst muligt at trykteste beregningerne og undersøge, om grundlaget bør justeres.

Det betyder, at ministeren på nuværende tidspunkt hverken kan bekræfte Landbrug & Fødevarers advarsel eller endeligt afvise, at den nye regulering kan få særlige konsekvenser for stivelseskartoffelavlerne.

Uenigheden handler blandt andet om, hvor meget kvælstof der udvaskes fra marker med stivelseskartofler. Hvis afgrøden i beregningsgrundlaget bliver vurderet til at have en høj udledning, kan den blive vanskeligere at dyrke i områder, hvor landbrugets samlede kvælstofudledning skal reduceres markant.

Ny regulering træder i kraft i 2027

Fra 2027 skal landbruget reguleres efter en ny model, hvor kravene i højere grad bliver knyttet til den beregnede udledning fra markerne.

Det betyder, at forskellige afgrøder og forskellige geografiske områder kan blive ramt forskelligt. Afgrøder, der bliver beregnet til at have en høj udledning, kan blive vanskeligere eller dyrere at dyrke i kystvandoplande med store reduktionskrav.

Kartoffelproduktion kan være særligt følsom, fordi afgrøden har et stort behov for næringsstoffer, samtidig med at dyrkningen ofte foregår på lettere jordtyper.

Det er derfor afgørende for producenterne, at beregningerne af udvaskningen bygger på et retvisende fagligt grundlag.

Andre muligheder end braklægning

Ifølge ministeren vil landmændene ikke kun kunne opfylde kravene ved at tage jord ud af drift.

Den enkelte bedrift kan blandt andet vælge at reducere gødningsanvendelsen, etablere efterafgrøder og mellemafgrøder eller anvende præcisionslandbrug. Der bliver desuden mulighed for at købe og sælge kvælstofkvoter mellem bedrifter inden for det enkelte kystvandopland.

Mulighederne vil dog ikke nødvendigvis have samme økonomiske eller praktiske værdi på alle bedrifter. Det gælder især specialiserede producenter, som er afhængige af bestemte afgrøder og sædskifter.

Regeringen forventer samtidig, at overgangen til den nye regulering generelt vil øge landbrugets omkostninger. Derfor er der foreløbig afsat en kompensationsramme på 1,23 milliarder kroner i 2027.

Prisadvarslen er ikke dokumenteret

Ministersvaret indeholder ikke en beregning, som dokumenterer, at danske kartofler bliver dobbelt så dyre. Der sættes heller ikke tal på, hvor mange hektar kartoffelproduktion der eventuelt kan forsvinde som følge af reguleringen.

Påstanden om en mulig prisfordobling er dermed fortsat Landbrug & Føvarers vurdering og ikke en konsekvens, som regeringen har bekræftet.

Den varslede gennemgang af det faglige grundlag kan imidlertid blive afgørende for, hvor hårdt specialiserede stivelseskartoffelproducenter bliver ramt, når den nye regulering træder i kraft.

Artiklen bygger på ministerens officielle svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.