Et nyt dansk projekt skal fjerne fosforholdigt sediment fra belastede søer og undersøge, om næringsstofferne kan føres tilbage til landbruget som gødning. Innovationsfonden investerer 22,1 millioner kroner i projektet.
Fosfor, der gennem årtier har samlet sig på bunden af danske søer, skal muligvis bruges som gødning på landbrugsjord.
Det er ambitionen i forsknings- og udviklingsprojektet RESTORE, som skal udvikle en ny metode til skånsom oprensning af søer. Samtidig skal forskerne undersøge, hvordan det opsamlede sediment kan behandles og genanvendes i landbruget.
Innovationsfonden investerer 22,1 millioner kroner i projektet, der har et samlet budget på 29,9 millioner kroner og løber i fire år og ni måneder.
– Vi står over for en stor samfundsudfordring, hvor mange søer er belastet af årtiers ophobning af næringsstoffer, lyder det fra projektledelsen bag RESTORE.
Fosfor bliver liggende i søbunden
Selv om tilførslen af næringsstoffer til mange søer er blevet reduceret, kan fosfor, der allerede ligger i søbunden, fortsat påvirke vandmiljøet.
Når fosfor frigives fra sedimentet, kan det bidrage til uklart vand, algeopblomstringer og tab af biodiversitet. Processerne i de næringsrige sedimenter kan desuden medføre udledning af drivhusgasser.
Projektet skal derfor udvikle en forbedret udgave af sedimentfjerneren Søbot. Teknologien skal kunne fjerne det øverste og mest næringsrige lag af søbunden mere skånsomt end traditionelle oprensningsmetoder.
Målet er blandt andet at begrænse ophvirvlingen af sediment, mens arbejdet står på. Hvis store mængder bundmateriale bliver hvirvlet op, risikerer næringsstoffer og eventuelle miljøfremmede stoffer at blive spredt i vandet.
Skal afprøves i tre danske søer
Den nye teknologi skal demonstreres i fuld skala i tre danske søer.
Forskerne vil undersøge søernes tilstand før, under og efter oprensningen. Målingerne skal blandt andet vise, hvordan metoden påvirker vandkvaliteten, biodiversiteten og udledningen af drivhusgasser.
Samtidig skal projektet dokumentere, hvor effektivt teknologien kan opsamle sedimentet, og hvordan det efterfølgende kan behandles.
Projektet bygger dermed på et cirkulært princip: Et næringsstof, der skaber problemer i vandmiljøet, skal fjernes fra søerne og om muligt føres tilbage til fødevareproduktionen.
Industrihamp skal rense sedimentet
En af udfordringerne er, at sedimentet foruden fosfor kan indeholde tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Det kan begrænse mulighederne for at anvende materialet direkte på landbrugsjord.
Forskerne vil derfor teste, om industrihamp kan optage eller reducere indholdet af uønskede stoffer. Metoden kaldes fytoremediering og udnytter planters evne til at optage bestemte stoffer gennem rødderne.
Før sedimentet kan anvendes som gødning, skal projektet dokumentere, at behandlingen er effektiv, og at produktet kan bruges uden at tilføre landbrugsjorden uacceptable mængder tungmetaller eller andre skadelige stoffer.
Projektet er således ikke dokumentation for, at søbund allerede kan anvendes som gødning. Det skal netop undersøge, om teknologien kan fungere sikkert og effektivt i praksis.
Kan skabe en ny dansk virksomhed
RESTORE ledes af Syddansk Universitet og gennemføres sammen med Aarhus Universitet, WOLFF, Dansk Ingeniør Service, Dalgas og Aminord.
På længere sigt er ambitionen at skabe grundlaget for en virksomhed, som kan tilbyde sørestaurering og genanvendelse af fosfor som en samlet løsning.
Potentialet kan være betydeligt. Danmark har ifølge Innovationsfonden mere end 100.000 søer og vandhuller, mens tilsvarende problemer med ophobning af næringsstoffer findes i søer over hele Europa.
Før teknologien kan få en større udbredelse, skal projektet imidlertid dokumentere både miljøeffekten, økonomien og kvaliteten af det fosforholdige materiale. De kommende forsøg i de tre danske søer bliver derfor afgørende for, om søbundens næringsstoffer i fremtiden kan få værdi som gødning i landbruget.
Artiklen bygger på Innovationsfondens pressemeddelelse om RESTORE.