Politikerne vil fordoble økologien frem mod 2030. Men uden en tilsvarende vækst i efterspørgslen risikerer økologiske landmænd at stå med varer, som de ikke kan afsætte, advarer gedeproducent og mejerist Tobias Christensen.

Der er en alvorlig kløft mellem de politiske ambitioner for økologien og den udvikling, der kan ses i danskernes indkøbskurve.

Det mener Tobias Christensen, der er økologisk gedeproducent og mejerist. I et opslag på Facebook rejser han spørgsmålet om, hvem der skal købe de ekstra økologiske varer, hvis både produktionen, efterspørgslen og eksporten skal fordobles frem mod 2030.

– Man kan politisk beslutte, at vi skal have mere økologi. Man kan sætte mål om at fordoble både efterspørgslen og det økologiske areal. Men man kan ikke vedtage, hvad danskerne lægger i indkøbskurven, siger Tobias Christensen.

Markedsandelen står stille

Nye paneldata fra analysevirksomheden Kauza viser, at økologiens andel af dagligvaresalget faldt til 12,3 procent i første halvår af 2026.

I de seneste fire års første halvår har andelen ligget mellem 12,1 og 12,5 procent. Samtidig faldt det økologiske salg målt i volumen med 7,6 procent i første halvår af 2026 sammenlignet med samme periode året før.

Tallene bygger på digitale kvitteringer fra omkring 10.000 danske husstande og er omtalt af Økologisk Nu.

Udviklingen bekymrer Tobias Christensen, fordi der kun er få år tilbage til 2030, hvor den politiske målsætning er en markant større økologisk produktion og efterspørgsel.

– Efterspørgslen kommer ikke automatisk, bare fordi politikerne har sat et mål, siger han.

Afsætningen afgør økonomien på gården

Tobias Christensen driver selv et mindre økologisk landbrug med geder og eget mejeri. Her bliver den politiske diskussion om økologi hurtigt til et konkret spørgsmål om, hvorvidt kunderne vil betale for mælk, ost og yoghurt.

– Vi har valgt økologien til, og vi tror på den. Men vi ved også, hvor meget arbejde der ligger bag hvert eneste produkt, og at det hele i sidste ende afhænger af, at nogen vil købe vores varer til en pris, der kan betale omkostningerne, siger han.

For den enkelte landmand er det derfor ikke tilstrækkeligt, at der bliver omlagt flere hektar eller produceret flere økologiske varer. Der skal samtidig være et marked, som kan aftage produktionen.

– Vi kan ikke producere os til et marked, der ikke er der, siger Tobias Christensen.

Frygter overproduktion og prisfald

Hvis produktionen vokser hurtigere end efterspørgslen, kan resultatet ifølge Tobias Christensen blive overproduktion, lavere afregningspriser og yderligere økonomisk pres på de økologiske bedrifter.

Han peger på, at mejerierne ikke kan tage mere økologisk mælk ind, end de kan sælge, og at en tilsvarende udfordring kan opstå inden for andre økologiske produktionsgrene.

Dermed kan en politisk ønsket udvidelse ende med at svække økonomien hos de producenter, som allerede har investeret i økologien.

– Det hjælper ikke at omlægge endnu flere hektar, hvis markedet ikke følger med. Så risikerer vi overproduktion, pressede priser og flere økologiske landmænd, der må give op, siger han.

Efterlyser en plan for efterspørgslen

Økologisk Landsforening har blandt andet foreslået at fjerne momsen på økologiske varer for at gøre dem mere attraktive for forbrugerne.

Tobias Christensen afviser ikke, at politiske initiativer kan stimulere salget. Men han efterlyser en langt tydeligere plan for, hvordan efterspørgslen konkret skal følge med den ønskede vækst i produktionen.

– Hvis man virkelig ønsker en fordobling af økologien, må man først forklare, hvem der skal købe alle de ekstra varer – og hvad man vil gøre, hvis forbrugerne fortsat ikke vælger dem, siger han og fortsætter:

– Ellers risikerer vi at fordoble produktionen på papiret, uden at der er nogen til at købe den i virkeligheden.