GPS-styrede hegn kan gøre det lettere at udnytte efterafgrøder, frøgræsmarker og andre midlertidige arealer. Kødkvægsavler Henning Have overvejer selv at tage teknologien i brug næste år.
Virtuelle hegn kan blive et nyt redskab til at forlænge græsningssæsonen og udnytte arealer, som det ellers ikke kan betale sig at indhegne.
Det vurderer kødkvægsavler Henning Have i podcasten Kødkvæg i fokus. Han ser blandt andet muligheder i at lade kødkvæget afgræsse efterafgrøder, frøgræsmarker og græsmarker, der står foran en omlægning.
– Der kunne være nogle frøgræsmarker eller nogle græsmarker, der skal lægges om, som dyrene godt kan gå på, siger Henning Have.
Ved et virtuelt hegn bærer dyrene et GPS-halsbånd. Landmanden fastlægger græsningsområdets grænser digitalt, og dyret bliver advaret med en lyd, når det nærmer sig den virtuelle grænse. Fortsætter dyret, kan halsbåndet afgive en mindre elektrisk impuls.
Kan flyttes uden pæle og tråd
En af fordelene ved teknologien er, at græsningsområdet kan ændres digitalt. Landmanden behøver derfor ikke flytte pæle og hegnstråd, hver gang dyrene skal have adgang til et nyt areal.
Det kan ifølge Henning Have være særligt relevant på marker, der kun skal afgræsses i en kort periode.
– Det vil give rigtig god mening, hvis det er mere ad hoc-marker. Nu giver det mening her, og senere giver det mening et andet sted, siger han.
Teknologien kan samtidig gøre det muligt at indgå nye samarbejder mellem forskellige bedrifter. Kødkvægsproducenter kan eksempelvis lade dyrene afgræsse efterafgrøder eller andre restarealer hos nærliggende planteavlere og mælkeproducenter.
Overvejer selv at tage teknologien i brug
Henning Have har endnu ikke anvendt virtuelle hegn i sin egen besætning, men han følger de praktiske erfaringer med teknologien.
– Der bliver kørt en del forsøg rundt omkring, og det bliver brugt rigtig meget i år. Vi kommer ikke selv til at prøve det i år, men jeg tror, vi kommer til at prøve det næste år, siger han.
Investeringen i GPS-halsbåndene er en omkostning, der skal regnes med. Henning Have vurderer dog, at udgiften potentielt kan tjenes hjem, hvis dyrene kan blive længere ude og udnytte foder, som ellers ikke ville blive anvendt.
– Det er omkostningsrigt at købe halsbåndene, men jeg tror også, at man måske kan få dyrene til at gå ude en måned eller to ekstra. Så kan man få noget forholdsvis gratis eller billigt foder, siger han.
Vurderingen af en eller to ekstra måneder er baseret på Hennings forventning. Den konkrete gevinst vil afhænge af blandt andet vejret, dyregruppen, foderværdien og de arealer, som den enkelte producent har adgang til.
Kræver dispensation
Virtuelle hegn kan anvendes til kvæg i Danmark, men teknologien er endnu ikke frit tilgængelig på samme vilkår som traditionelle hegn.
Ifølge Fødevarestyrelsen skal besætningsejeren søge om dispensation, fordi der som udgangspunkt er forbud mod at sætte udstyr på dyr, som kan give elektriske stød. Der gives på nuværende tidspunkt kun dispensation til kvæg og til flokke på mindst fem dyr.
Ansøgningen skal blandt andet beskrive dyrene, det tekniske udstyr og den planlagte træning. Det skyldes, at kvæget først skal lære sammenhængen mellem halsbåndets lydsignal og den virtuelle grænse.
Fødevarestyrelsen åbnede for dispensationerne efter en fireårig forsøgsperiode. Styrelsens vurdering var, at GPS-halsbåndene ikke påvirker dyrevelfærden negativt, når teknologien anvendes korrekt.
For Henning Have er det især fleksibiliteten og muligheden for at udnytte flere forskellige marker, der gør teknologien interessant.
– På den måde kan man udnytte mange af markerne bedre, siger han.