Mark Havsted bruger ti dage og udskifter ti procent af ensilagen ad gangen. Mælkeproducenten Christian foretrækker et hurtigere skifte på omkring en uge. Fælles for dem er, at analyserne skal være på plads, og at køernes foderoptag skal følges tæt.
Når en ensilagestak er ved at være tom, skal køerne over på den næste. Men hvor langsomt bør skiftet foregå?
I podcasten Malkekvæg fortæller mælkeproducenterne Mark Havsted og Christian om to forskellige strategier. Mark følger en fast tiprocentsmodel over ti dage, mens Christian gennemfører skiftet på omkring en uge.
– Vi kører altid over ti dage, når vi skifter fra den ene stak til den anden. Den første dag hælder vi ti procent af den nye stak i, og derefter lægger vi ti procent mere i hver dag, fortæller Mark Havsted.
Begge sørger for at have analyser af såvel den gamle som den nye ensilage. Dermed kan de sammenligne blandt andet tørstofindhold og foderværdi, inden skiftet begynder.
Mark skifter foderplan på sjettedagen
I begyndelsen af Marks skifte bliver den gamle foderplan benyttet. Når rationen på omkring sjettedagen består af 60 procent ensilage fra den nye stak, skifter han til den nye foderplan.
Det betyder, at den nye ensilage er i overvægt, når foderplanen ændres, mens en mindre del af den gamle fortsat indgår i blandingen.
Modellen er valgt, fordi den er enkel at styre og forklare til andre medarbejdere.
– Hvis der er en anden, der blander foder i weekenden, er det ret nemt at sige, at vi er nået til 30 eller 40 procent, siger Mark Havsted.
Den gradvise overgang giver samtidig mulighed for at følge, om køerne æder den forventede mængde. Hvis deres optagelse ændrer sig omkring fordelingen 50-50, justerer Mark foderplanen sammen med sin rådgiver, men fortsætter som udgangspunkt selve stakskiftet.
Christian foretrækker et hurtigere skifte
Christian har ikke samme tålmodighed med den lange overgang. Han åbner typisk den nye stak nogle dage inden den gamle forventes at være tom.
Køerne får først en mindre mængde fra den nye stak. Herefter øges andelen over nogle få dage, indtil den gamle stak er tømt.
– Jeg er ikke så god til at have flere stakke åbne på én gang. Hvis der er lavet en foderplan til den nye stak, vil jeg gerne hurtigt over på den, siger han.
Christian fortsætter med den gamle foderplan, indtil den gamle ensilage er brugt. Derefter går han over på den nye plan. Undervejs holder han især øje med forskellen i tørstof mellem de to stakke og med, hvor meget køerne reelt kan æde.
Forskningen udpeger ikke en vinder
Der findes ikke i de anvendte kilder et forsøg, som direkte sammenligner Marks tidagesmodel med Christians ugeskifte. Derfor kan podcasten ikke bruges til at konkludere, at den ene metode generelt er bedre end den anden.
Forskningen viser, hvorfor et stakskifte kræver opmærksomhed. Et studie i Journal of Dairy Science dokumenterer betydelig variation i ensilagens sammensætning både mellem siloer og fra dag til dag. Forskerne fremhæver derfor behovet for prøver fra den enkelte silo og løbende opmærksomhed på variationen under udfodringen. Læs studiet om variation i majs- og græsensilage.
Også vommens mikroorganismer reagerer på ændringer i rationen. Tilpasningstiden kan ifølge forskningen variere fra få dage til flere uger afhængigt af, hvor stor ændringen er. De undersøgte foderskift var dog større end et almindeligt skifte mellem to ensilagestakke, så resultaterne kan ikke omsættes til et bestemt antal overgangsdage. Læs studiet om rationens betydning for vommens mikrobiologi.
Metoden skal passe til forskellen mellem stakkene
Hvis den gamle og den nye ensilage ligner hinanden i tørstof, fordøjelighed og næringsstofindhold, vil ændringen i den samlede ration være mindre. Er der derimod stor forskel – eksempelvis mellem forskellige slæt eller mellem en våd og en meget tør majsensilage – bliver behovet for analyse, korrektion og tæt opfølgning større.
Podcastens to metoder viser derfor først og fremmest, at et stakskifte skal tilpasses den enkelte bedrift. Marks faste model er nem at overdrage til medarbejdere og giver flere dage til at observere køerne. Christians model begrænser tiden med flere åbne siloer, men kræver, at han selv følger skiftet tæt og hurtigt reagerer på ændringer i foderoptagelsen.
Fællesnævneren er ikke antallet af dage, men kendskab til begge stakke, en foderplan baseret på de korrekte analyser og opmærksomhed på køernes reaktion.