I denne artikel4 afsnit
Et kvægbrug ved Tarm vil skifte retning. I stedet for mælk skal bedriften satse på slagtekalve og kvieopdræt, og eksisterende køresiloer ønskes taget i brug til dyr. Planen er nu sendt i offentlig høring.
Staldene på Barslundvej 3 ved Tarm kan få en ny opgave. Ringkøbing-Skjern Kommune har offentliggjort et udkast til miljøtilladelse, der skal gøre det muligt at ændre produktionen på ejendommen.
»Husdyrbruget omlægges fra mælkeproduktion til slagtekalve- og kvieopdræt,« skriver kommunen i høringsmeddelelsen.
Høringen blev offentliggjort den 16. november og løber til den 30. november. Der er altså tale om et udkast, som kommunen har lagt frem, ikke en endelig tilladelse.
Køresiloer skal give plads til kvæg
Ifølge udkastet skal 375 kvadratmeter i eksisterende indendørs køresiloer indrettes med dybstrøelse til kvæg. Yderligere 58 kvadratmeter ønskes etableret på en tidligere møddingsplads.
To eksisterende dybstrøelsesarealer er desuden søgt som nye produktionsarealer, fordi der har været tvivl om, hvorvidt de indgår i den gamle afgørelse. Det er derfor ikke alle kvadratmeter i ansøgningen, der er udtryk for nyt byggeri.
Samlet omfatter udkastet 1.998 kvadratmeter produktionsareal. Heraf er 675 kvadratmeter dybstrøelse og 1.323 kvadratmeter sengestald med spalter.
Fra antal dyr til arealer i stalden
Sagen illustrerer samtidig en forskel, som kan være vigtig, når man læser kommunale husdyrsager: Produktionsareal er ikke det samme som bygningens samlede størrelse, og et areal kan ikke uden videre oversættes til et bestemt antal dyr.
Myndighedernes introduktion til husdyrreguleringen beskriver, hvordan beregningerne tager udgangspunkt i produktionsareal, dyretype og staldsystem. Det er disse oplysninger, der bruges til at beregne emissionerne i ansøgningssystemet.
Produktionsarealet omfatter de dele af anlægget, hvor dyrene opholder sig og kan afsætte gødning, og som de ikke kun kortvarigt har adgang til. Servicearealer og andre dele af en bygning kan derfor ligge uden for det tal, der bruges i miljøberegningen.
Når en ansøgning bruger en såkaldt flexgruppe, omfatter den en kombination af dyretyper eller staldsystemer. I denne sag søges gruppen alle kvæg. Det giver en anden ramme end en beskrivelse, der kun nævner et bestemt antal malkekøer.
Ny drift i eksisterende rammer
På Barslundvej handler planen både om at ændre dyregruppen og om at udnytte de eksisterende anlæg på en ny måde. Den kommunale sag viser dermed en konkret mulighed for omstilling inden for kvægbruget.
Materialet dokumenterer ikke i sig selv, hvorfor landmanden ønsker at forlade mælkeproduktionen. Det kan derfor ikke bruges til at konkludere noget om bedriftens indtjening, arbejdskraft eller personlige overvejelser.
Naboer kan stadig komme til orde
Frem til høringsfristens udløb kan interesserede læse materialet og indsende bemærkninger efter kommunens anvisninger. Derefter skal kommunen tage stilling til den videre behandling.
Den aktuelle nyhed er altså ikke, at en ny kalveproduktion allerede er godkendt og sat i gang. Det er, at en konkret mælkeejendom søger en anden fremtid, og at planerne nu ligger åbent fremme.
GRATIS NYHEDSBREV · FREDAG KL. 13
Landbrugets uge på fem minutter
Ugens mest læste nye historier, aktuelle frister og arrangementer – samlet i én mail hver fredag kl. 13.
Bekræft din tilmelding i den mail, vi sender til dig.
Se et eksempel på nyhedsbrevet →

























