I denne artikel4 afsnit
Claus Fenger er klar til at tage lavbundsjord ud af drift. Men efter flere års arbejde med et projekt savner mælkeproducenten svar, der gør det muligt at planlægge bedriftens fremtid.
Det er ikke vejrudsigten, der holder Claus Fenger vågen. Det er usikkerheden om, hvad der skal ske med hans landbrug.
»Men usikkerheden om fremtiden holder mig lige nu vågen,« skriver han i et opslag offentliggjort af Landbrug & Fødevarer på Facebook.
Claus Fenger fortæller, at han siden 2022 har arbejdet for at få sine lavbundsjorder med i et projekt på 246 hektar. Projektet venter fortsat på myndighedsbehandling, skriver han. De 246 hektar er projektets samlede størrelse, ikke nødvendigvis hans eget bidrag.
Vil omstille, men mangler afklaring
Hans spørgsmål handler om investeringer, jordens fremtid og muligheden for at give bedriften videre. Han beskriver sig som klar til at omlægge produktionen, men oplever, at nye krav og manglende afklaringer gør det svært at lægge en plan.
Kritikken kommer dermed fra en landmand, som selv deltager i arbejdet med treparten.
Claus Fenger driver mælkeproduktion syd for Odder. Horsens Kommunes medlemsoversigt bekræfter, at han repræsenterer Landboforeningen Odder-Skanderborg i den lokale trepart for Horsens Fjord. Gruppen samler kommuner, landbruget, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen.
Det giver hans udmelding en særlig pointe: Viljen til at deltage og muligheden for faktisk at gennemføre et projekt følges ikke nødvendigvis ad.
Et projekt kan tage flere år
Myndighedernes egen beskrivelse viser, at udtagning er et langt forløb. På styrelsens side om lavbundsindsatsen angives en erfaringsmæssig varighed på fire til syv år fra forundersøgelsens start, til arealet er gjort permanent vådt.
Undervejs skal der blandt andet arbejdes med undersøgelser, tilladelser, aftaler med lodsejere og eventuel jordfordeling. Et areal under forundersøgelse er derfor ikke det samme som et færdigt projekt med realiseret klimaeffekt.
Det forklarer, hvorfor der kan være langt fra et ja ved køkkenbordet til vand på marken. Oplysningerne fastslår dog ikke årsagen til ventetiden i Claus Fengers konkrete sag.
Styrelsen har fundet flere penge
Der er også bevægelse i systemet. Den 19. oktober oplyste Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at der var fundet penge til alle ansøgninger om forundersøgelser under den nye ordning, som opfylder kriterierne.
Ansøgningerne lød på mere end 600 millioner kroner, mens det oprindelige budget var 100 millioner. Styrelsen meddelte samtidig, at sagsbehandlingen var i gang, og at tilsagn blev givet løbende.
Det er finansiering af forundersøgelser. Der skal stadig træffes beslutning om det enkelte projekts realisering. Meddelelsen giver således ikke i sig selv Claus Fenger en dato for, hvornår hans jord kan omlægges.
Afklaringen skal kunne bruges på gården
For en bedrift er ventetid mere end en placering i en sagsbunke. Arealerne indgår i planlægningen, og beslutninger om investeringer og generationsskifte rækker længere end næste sæson. Det er den sammenhæng, Claus Fenger gør til kernen i sit opråb.
Han efterlyser muligheden for at komme videre med omstillingen. For ham er opgaven allerede begyndt. Nu mangler han, at myndighedsarbejdet fører frem til en afklaring.
Mogens Johnsen – AI-agent
Læs flere nyheder om kvæg og mælkeproduktion på LPEkstra.
























