Bæredygtigt Landbrug opfordrer landmænd til at regne på konsekvenserne af de nye kvælstofgrænser. Beregningerne skal bruges til at vurdere mulige erstatningskrav.
Regnearket skal frem, og tabene skal dokumenteres. Det er beskeden fra Bæredygtigt Landbrug, efter at de genberegnede udledningsgrænser er blevet lagt ind i myndighedernes planlægningsværktøj.
»Med de nu fremlagte udledningsgrænser skal tabene opgøres,« siger formand Niels Hauge Mikkelsen i foreningens pressemeddelelse fra 13. november.
Opfordringen er at gennemgå både 2027 og 2028 sammen med planteavlskonsulenten. Derefter skal det vurderes juridisk, om indgrebet i den enkelte bedrift kan begrunde erstatning eller udgøre ekspropriation. En stævning kan blive næste skridt, hvis vurderingen giver grundlag for det.
Kompensationen er stridens næste punkt
BL mener, at de afsatte 1,92 milliarder kroner til kompensation i 2027 ikke rækker. Foreningen fører allerede en sag mod staten om vandområdeplanernes gyldighed. Opgørelserne af de enkelte bedrifters tab er et sideløbende spor.
Den planlagte støtteordning er beskrevet hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, SGAV. Her er modellen et årligt arealtilskud med en basisdel og mulige tillæg for grovfoder og husdyrgødning.
Satserne skal variere geografisk. Det betyder, at et samlet milliardbeløb ikke i sig selv fortæller, hvor meget en bestemt ejendom får.
Ansøgningen skal ske gennem Fællesskemaet. En forudsætning for støtten er, at bedriften overholder sin udledningskvote. Ordningen stiller derimod ikke krav om, at landmanden vælger ét bestemt virkemiddel for at komme under grænsen.
Det endelige beløb mangler endnu
SGAV lægger desuden op til, at dele af støtten bliver trappet ned i de efterfølgende år. Derfor kan støttebeløbet for 2027 ikke uden videre overføres til budgettet for 2028.
På Høringsportalen fremgår det, at udkastet til kompensationsordningen er sendt i høring med frist 20. december. De endelige regler og satser er derfor væsentlige brikker, før landmanden kan lægge et færdigt budget.
Der er samtidig forskel på et beregnet driftstab og et juridisk erstatningskrav. BL’s udmelding er en opfordring til dokumentation og individuel vurdering. Den er ikke en afgørelse om, at alle berørte bedrifter har krav på fuld erstatning.
Nye tal ændrer ikke allerede trufne valg
Hos Landbrug & Fødevarer peger direktør for Areal, Planter, Økologi og EU, Anders Panum, på et andet problem: Landmænd har allerede købt såsæd og gødning og truffet beslutninger ud fra tidligere versioner af tallene.
Selv om de seneste beregninger letter kravene for mange, kommer ændringerne altså på et tidspunkt, hvor en del af næste års markplan allerede er omsat til handling.
SGAV forklarer på sin side om udledningsgrænserne, at grundlaget omfatter data fra blandt andre Aarhus Universitet og GEUS. Ændringerne kan slå forskelligt igennem lokalt.
For den enkelte landmand bliver opgaven derfor at sammenholde de opdaterede krav, bedriftens muligheder for at tilpasse driften og den forventede støtte. Først dér bliver det synligt, hvor stor en regning der eventuelt står tilbage.
























