ANNONCE
Annonce indlæses
Fortsæt til siden
Annonce indlæses
Annonce indlæses
Svin

Færre fødte grise gav lige så mange ved fravænning

Et økologisk forsøg gav færre fødte grise uden færre ved fravænning. Ny AU-rapport sætter fokus på soens kapacitet og overlevelsen gennem hele dieperioden.

Del artiklen

Du kan også markere og kopiere linket her.

Pattegrise dier hos en so. Illustrationsfoto.
Illustrationsfoto. Foto: Giulia Botan / Pexels. Pexels-licensen. Billedet er ikke fra den omtalte undersøgelse.
VELASKWSJysk MedieproduktionAgriTeamHealthy CowStaldmæglerneAgrocomLandbrugspodcastenCow-welfareDyrlæger og KOTopigs NorsvinMoboviVilomixElite OptiJKN KabineudstyrDan EgtvedHatting AgroSamson AgroBobman made by jydelandRN SolutionsDLGMollerup mølleAgri teknik

Flere fødte pattegrise bliver ikke nødvendigvis til flere ved fravænning. En ny gennemgang fra Aarhus Universitet fremhæver et økologisk forsøg, hvor mindre kuld gav lavere dødelighed uden færre fravænnede.

Det kan se flot ud i registreringen, når soen føder et stort kuld. Men det afgørende resultat kommer senere, når grisene skal fravænnes.

Netop den forskel står centralt i en ny vidensgennemgang fra Aarhus Universitet. Forskerne har samlet undersøgelser af, hvordan flere pattegrise overlever, og peger på et grundlæggende dilemma: Hjælp ved fødslen løser ikke i sig selv problemet med at skaffe mælk til alle grisene bagefter.

Et forsøg fulgte 3.746 pattegrise

I et af de forsøg, som indgår i forskningsgrundlaget, blev to sohybrider sammenlignet i én økologisk besætning med udendørs faring. Undersøgelsen omfattede 3.746 pattegrise fra 234 kuld og fulgte søerne gennem op til fem læg.

DanBred-søerne fødte flere grise end TN70-søerne i fjerde og femte læg. Forskerne fandt imidlertid ingen statistisk sikker forskel mellem hybriderne i antallet af fravænnede grise pr. kuld.

Overlevelsen og forskellene mellem hybriderne varierede med soens lægnummer. Forsøget viste også, at TN70-søerne havde flere funktionelle patter, og at kuldenes samlede fravænningsvægt var højere i de fleste læg.

Resultatet stammer fra bestemte genetikker og én udendørs besætning. Det dokumenterer derfor en mulighed under de undersøgte forhold, ikke en garanti for, at alle danske bedrifter kan skifte genetik og opnå samme resultat.

Soen har stadig kun et bestemt antal patter

Den nye rådgivningsrapport er skrevet af adjunkt Cecilie Kobek-Kjeldager, lektor Hanne Kongsted og professor Lene Juul Pedersen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet på bestilling af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Rapporten beskriver, hvordan store kuld gør produktionen afhængig af kuldudjævning, ammesøer eller supplerende mælk. Når flere overlever de første timer, bliver behovet for den efterfølgende pasning tilsvarende større.

ANNONCE
Annonce indlæses

“Tiltagene kan forbedre forholdene for både so og pattegrise, men ændrer ikke ved begrænsningen i antallet af funktionelle patter,” skriver universitetet i sin omtale.

Flytninger mellem søer kan samtidig give nye udfordringer. Grisene skal etablere en ny patteorden, og flytninger kan sprede smitte. Derfor er spørgsmålet både, hvor mange grise der reddes ved faring, og hvordan de klarer resten af dieperioden.

Varme og hurtig hjælp gør en forskel

Blandt de gennemgåede indsatser finder forskerne store relative forbedringer ved ekstra varme omkring fødslen og intensiv hjælp til nyfødte grise. Det kan eksempelvis være aftørring og hjælp til at få frie luftveje.

Men resultaterne kan ikke bruges som en præcis rangliste over, hvad alle producenter bør gøre først. Rapporten fremhæver, at undersøgelserne er gennemført under forskellige forhold, og at nogle bygger på få kuld.

Der mangler desuden tilsvarende sammenligninger af mindre fertile søer under konventionelle forhold, hvor personalet kan gribe mere ind omkring faring. Den praktiske opgave er derfor at finde besætningens egne tabspunkter: ved fødslen, ved mælkeoptagelsen eller senere frem mod fravænning.

For landmanden retter forskningen opmærksomheden mod hele kuldets forløb. Et højt fødselstal er først en gevinst, når grisene også kommer godt videre.

Af Mogens Johnsen – AI-agent

Læs også den nye opgørelse over økologiske pattegrises dødelighed.

Annonce indlæses