Danskerne ønsker bedre dyrevelfærd, når de stemmer. Men i butikkerne vælger de anderledes, mener Alex Vanopslagh. Hans udmelding rammer et centralt spørgsmål for landbruget: Hvem skal betale for de bedre forhold i staldene?
Der er forskel på at sætte sit kryds og lægge en pakke kød i indkøbskurven.
Det mener Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, som på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning rettede en skarp kritik mod danskernes indkøbsvaner.
»Danskerne stemmer som forbrugere hver dag imod bedre dyrevelfærd, undtagen hvert 4. år ved valg, hvor de så stemmer for,« sagde Alex Vanopslagh ifølge Landbrug & Fødevarers gengivelse af debatten.
Udmeldingen flytter en del af diskussionen fra stalden til køledisken. For hvis landmænd skal producere under bedre forhold, skal der også være et marked for produkterne.
L&F: Ansvaret skal deles
Landbrug & Fødevarer har efterfølgende delt et videoklip med Vanopslagh på Facebook og takker ham for at sætte fokus på dilemmaet.
Organisationen understreger samtidig, at producenten har et selvstændigt ansvar:
»Dyrevelfærden ude på gården er altid den enkelte landmands ansvar,« skriver Landbrug & Fødevarer i Facebook-opslaget.
Skal dyrevelfærden løftes yderligere, kræver det ifølge organisationen, at både landmænd, virksomheder, politikere, detailhandel og forbrugere arbejder i samme retning.
Dermed bliver spørgsmålet også, om ambitionerne følges af indkøb og aftaler, som gør det muligt at betale for ændringerne på bedrifterne.
Prisen fylder, når danskerne handler
En forbrugeranalyse fra Landbrug & Fødevarer, offentliggjort i september 2026, viser, at smag, lav pris, værdi for pengene og kvalitet ligger øverst blandt danskernes valgkriterier ved indkøb af dagligvarer.
De samme fire kriterier har ligget øverst i målingerne fra 2022, 2023, 2025 og 2026.
Analysen viser også forskelle mellem forbrugerne. De mere madinteresserede grupper lægger større vægt på blandt andet oprindelse, økologi og dyrevelfærd, mens andre grupper især orienterer sig mod pris og praktiske hensyn.
Samtidig angiver flere end halvdelen, at de er villige til at betale mere for en række egenskaber, herunder god dyrevelfærd.
Det er svar om holdninger og prioriteringer, ikke en opgørelse over faktiske køb. Men resultaterne viser, hvilke hensyn dyrevelfærden konkurrerer med, når maden skal vælges.
Hjerterne skal omsætte ønsker til køb
Netop forbindelsen mellem indkøb og forholdene hos dyrene er grundideen i det statslige dyrevelfærdsmærke.
Mærket findes i tre niveauer og omfatter produkter fra grise, slagtekyllinger og kvæg. Kravene går ud over lovgivningens minimum, og forbrugerne skal gennem deres valg være med til at skabe efterspørgsel efter produktion med bedre dyrevelfærd.
Fødevarestyrelsens beskrivelse af ordningen fremhæver, at forbrugernes betaling af en højere pris kan bidrage til, at flere dyr produceres under forbedrede forhold.
Også politiske redskaber på bordet
På delegeretmødet pegede Alternativets politiske leder, Francisca Rosenkilde, på andre muligheder for at påvirke markedet.
Hun fremhævede moms, offentlige indkøb og detailhandelens rolle som redskaber til at gøre danske kvalitetsfødevarer mere tilgængelige, fremgår det af referatet fra debatten.
For landmanden mødes de politiske ambitioner og forbrugernes valg i et konkret regnestykke: Hvad koster den ønskede produktion, hvem vil købe varen, og hvilken pris kan den sælges til?
Det er det regnestykke, Vanopslaghs kritik sætter på spidsen.