Bente Andersen udfordrer professor Per Gundersens vurdering af skovenes kvælstofudvaskning. Hun vil se dokumentation for den langsigtede miljøgevinst. Professoren mener, at FødevareDanmark drager forkerte konklusioner af udvalgte målinger.
Striden om kvælstof fra danske skove fortsætter.
Agronom Bente Andersen fastholder sin kritik, efter at professor i skovøkologi ved Københavns Universitet Per Gundersen har afvist FødevareDanmarks brug af historiske skovmålinger og kalder organisationen for “amatører.”
Nu retter hun et konkret spørgsmål mod professoren:
»Hvor er naturskoven, der efter 50 eller 100 år kun udvasker 8 kg kvælstof pr. hektar? Det er den dokumentation, vi efterlyser,« siger Bente Andersen til FødevareDanmark.
Hun står bag organisationens gennemgang af fem skovlokaliteter med beregnet udvaskning på omkring 44 til 60 kilo kvælstof pr. hektar årligt. Hendes spørgsmål er, om næringsrig landbrugsjord også på langt sigt vil udvaske mindre kvælstof, når den bliver til urørt natur.
Professor afviser konklusionen
Per Gundersen har over for TV 2 afvist, at de udvalgte skove kan begrunde et stop for kvælstofreguleringen.
Hans kritik handler blandt andet om udvælgelsen af målinger. En af de historiske undersøgelser omfattede 111 skove. Enkelte lokaliteter med høj udvaskning fortæller derfor ikke, hvad man generelt kan forvente, når landbrugsjord bliver til skov.
Professoren peger desuden på, at skove opfanger kvælstof fra luften, blandt andet ammoniak fra landbruget. En høj udvaskning kan dermed hænge sammen med påvirkning udefra.
Han henviser til undersøgelser, hvor skov på tidligere landbrugsjord over 50 år i gennemsnit udvasker omkring otte kilo kvælstof pr. hektar årligt.
FødevareDanmark har selv over for TV 2 anerkendt, at de fem skove ikke er repræsentative for alle danske skove. Organisationen fastholder, at spørgsmålet specifikt handler om næringsrig, urørt natur på længere sigt.
Uenige om, hvad tallene beviser
Bente Andersen mener ikke, at henvisningen til et gennemsnit besvarer hendes spørgsmål om gamle skove. FødevareDanmark fastholder derfor ønsket om en pause i reguleringen.
Organisationen har også fået Farmbrella til at beregne påvirkningen fra nærliggende husdyrbrug. Beregningerne kan dog ikke fastslå den samlede kvælstofpåvirkning på tidspunktet for de historiske skovmålinger, fremgår det af indlægget.
Forskningen rummer en vigtig skillelinje
I Københavns Universitets gennemgang af otte skove fra 2008 varierede udvaskningen fra nul til 44 kilo kvælstof pr. hektar årligt. Næringsrig jord kunne give store tab, men generelt var udvaskningen mindre end fra landbrugsjord.
Om Suserup Skov skrev forskerne:
»Vi kan dog ikke konkludere, at andre urørte skove vil have samme udvaskning som Suserup Skov.«
Her ligger stridens kerne: Bente Andersen bruger de høje tal til at kræve bedre dokumentation for langtidseffekten. Per Gundersen afviser, at de samme tal kan bruges til at underkende den generelle gevinst ved skovrejsning.
Uenigheden handler dermed både om tidshorisonten og om, hvor langt resultater fra enkelte skove kan bære en politisk konklusion.