I 174 landsogne står landbruget og den tætte forarbejdningsindustri for mere end halvdelen af de private arbejdspladser. Tallene viser, hvor forskelligt erhvervets betydning mærkes rundt i Danmark.

På landsplan er landbruget ét erhverv blandt mange. I en række lokalsamfund fylder det langt mere.

I 174 sogne i landdistrikterne findes over halvdelen af de private arbejdspladser i landbruget eller på tæt tilknyttede virksomheder som mejerier og slagterier.

Det fremhæver Landbrug & Fødevarer i en ny gennemgang offentliggjort 4. november.

Samlet står erhvervene for 16,9 procent af den private beskæftigelse i landdistrikterne. Altså omtrent hvert sjette job. Men gennemsnittet dækker over steder, hvor afhængigheden er væsentligt større.

Bekymring for råvarerne

Tallene indgår i en politisk diskussion om, hvad ændrede vilkår for landbruget betyder uden for gårdene.

På L&F’s delegeretmøde advarede formand Søren Søndergaard om konsekvenserne for virksomhederne omkring produktionen.

»Og vores andelsselskaber er dybt bekymrede over det fremtidige råvaregrundlag og konsekvenserne for virksomhederne«, sagde han ifølge organisationens omtale.

Opgørelsen beskriver beskæftigelsen i 2024. Den er dermed et billede af erhvervets lokale tyngde, ikke en beregning af, hvor mange job en bestemt regulering vil koste.

Kommunetallene skjuler forskellene

Den bagvedliggende analyse går tættere på geografien end en almindelig opdeling i landkommuner og bykommuner.

En kommune kan nemlig både rumme en større by med mange forskellige arbejdspladser og landsogne, hvor landbruget dominerer. Når det hele lægges sammen, bliver forskellen mindre synlig.

Derfor har L&F fordelt beskæftigelsen på sogne med udgangspunkt i Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.

I analysen fra august opgøres 56.683 arbejdspladser i landbruget og de omfattede forarbejdningserhverv i landdistrikterne. Til sammenligning er der samlet 334.739 private arbejdspladser i disse områder.

Medregnes også offentlige arbejdspladser, udgør landbrugets og forarbejdningsvirksomhedernes andel 13,1 procent.

Smeden og vognmanden ligger udenfor

Afgrænsningen omfatter blandt andet landbrug, maskinstationer, mejerier, slagterier samt sukker- og stivelsesproduktion.

De afledte arbejdspladser hos leverandører og servicevirksomheder er ikke medregnet. Tallene er derfor ikke et samlet mål for alle virksomheder, der har landbruget som kunde.

Analysen omfatter både lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller ud fra deres primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Det fremgår af metodebeskrivelsen.

Arbejde og bosætning hænger sammen

Hos Landdistrikternes Fællesråd er bekymringen, at færre lokale job også kan gøre det sværere at tiltrække og fastholde beboere.

Formand Steffen Damsgaard beskrev allerede i september sammenhængen i et debatindlæg om kvælstofreguleringen:

»Jeg frygter, at man politisk er ved at udløse en dominoeffekt, som man hverken forventer eller tror kan ske«, skrev han på Landdistrikternes Fællesråds hjemmeside.

Han pegede på, at virkningerne også kan ramme håndværkere, vognmænd og rådgivere, når landbrugsbedrifter mister omsætning eller forsvinder.

Damsgaard anerkendte samtidig behovet for at løse landbrugets miljøudfordringer. Hans opfordring var at give omstillingen et fagligt grundlag og en tidshorisont, der gør det muligt for virksomhederne at tilpasse sig.