To malkekvægsbesætninger øgede foderets fedtsyreindhold med sodabehandlede rapsfrø. Køernes energikorrigerede ydelse var omtrent uændret, og den beregnede foderomkostning pr. kilo mælk steg ikke.
Mere fedt i rationen behøver ikke betyde dyrere mælk.
Det viser en afprøvning fra SEGES Innovation, hvor sodabehandlede rapsfrø indgik sammen med mættet fedt i to besætningers fodring.
»De beregnede foderomkostninger var 1,32 kr. pr. kg EKM i begge perioder,« skriver SEGES i omtalen af afprøvningen.
Sodaraps blev anvendt i en til tre måneder og erstattede en del af det øvrige kraftfoder. I den ene besætning blev produktet købt, mens den anden fremstillede det i fuldfoderblanderen.
Flere kilo mælk, lavere indhold
Mælkemængden steg, mens fedt- og proteinprocenten faldt. Opgjort som energikorrigeret mælk var forskellen derfor beskeden.
| Gennemsnit pr. ko | Kontrolperiode | Med sodaraps |
|---|---|---|
| Mælk, kg dagligt | 34,7 | 35,9 |
| Fedt, procent | 4,5 | 4,3 |
| Protein, procent | 3,6 | 3,5 |
| EKM, kg dagligt | 39,1 | 39,4 |
| Foderomkostning, kr. pr. kg EKM | 1,32 | 1,32 |
Beregningen bygger på standardpriser for grovfoder og en sodarapspris på 3,65 kroner pr. kilo. Økonomien gælder dermed disse prisforudsætninger. Kilde: SEGES Innovation.
Behandlingen åbner frøet
Sodabehandlingen har et konkret formål: Den bryder rapsfrøets hårde skal, så indholdet bliver tilgængeligt for fordøjelsen.
Det beskriver SEGES i en tidligere rapport fra 2024, som undersøgte sodaraps i fire besætninger. Her erstattede frøene palmefedt i to besætninger og primært korn i de øvrige.
Også dengang var den energikorrigerede ydelse omtrent uændret. Rapporten fandt samtidig tegn på, at en del af fedtet passerede ufordøjet gennem køerne.
Det understreger, hvorfor mere fedt i foderblanderen ikke automatisk bliver til mere mælk i tanken. Fodermidlets værdi afhænger både af fordøjelsen og af, hvad det erstatter.
Fedt er en vej til at opfylde metankravet
Afprøvningen er relevant for mælkeproducenter, der vil bruge fedt som virkemiddel mod metan.
SGAV beskriver fedtrige fodermidler hele året som et alternativ til at anvende Bovaer i den obligatoriske periode.
Myndighedernes vejledning om metanreducerende foder angiver mindst 48 gram fedtsyrer pr. kilo tørstof ved fedtmodellen. Kravet vedrører de lakterende køer, mens goldkøer er undtaget. Den del af rationen, som optages som frisk græs på marken, er heller ikke omfattet.
I den nye afprøvning steg gennemsnittet fra 37 til 47 gram fedtsyrer pr. kilo tørstof.
Det offentliggjorte gennemsnit ligger således under grænsen på 48 gram. Tallene kan ikke alene dokumentere, at den konkrete fodring opfylder lovkravet. Omtalen indeholder heller ikke direkte målinger af køernes metanudledning.
Hele rationen skal hænge sammen
Rapsfedt kan indgå i løsningen, men mængden skal passe til resten af fodringen.
»For meget umættet fedt kan påvirke koens fordøjelse negativt,« fremhæver Landbrug & Fødevarer i sin vejledning til mælkeproducenter.
Organisationen anbefaler også kontakt til mejeriet ved øget fedtfodring, fordi fedtet kan påvirke mælkens kvalitet og smag.
For den enkelte bedrift skal regnestykket derfor omfatte mere end indkøbsprisen på rapsfrø: Den samlede ration, mælkens indhold og den faktisk opnåede ydelse afgør, om ændringen er en god forretning.