Landmændene vil også have fart på udtagningen af lavbundsjord, lyder svaret fra Landbrug & Fødevarer til Mette Frederiksen. Organisationen peger på kommunernes ressourcer og administrative barrierer, mens en højere afgift igen er kommet i spil.
Der er enighed om, at det går for langsomt. Men hvordan kommer der mere fart på?
Efter statsminister Mette Frederiksens udmelding om forsinkelserne i udtagningen af lavbundsjord svarer Landbrug & Fødevarer nu igen. Organisationens direktør for Arealer, Planter, Økologi & EU, Anders Panum Jensen, deler hendes frustration, men advarer mod at forsøge at løse problemerne med en højere afgift.
»Landmændene vil også gerne have mere tempo på omlægningen,« skriver han i et opslag på Landbrug & Fødevarers Facebook-side.
Peger på kommuner og lange projektforløb
Anders Panum Jensen fremhæver, at over 100.000 hektar allerede er undervejs i projekter. Efter hans vurdering giver antallet af færdiggjorte hektar derfor et ufuldstændigt billede af indsatsen.
Han peger blandt andet på, at kommunerne skal have ressourcer til at gennemføre projekterne. Samtidig kræver omlægningen samarbejde mellem lodsejere, kommuner og myndigheder. Et projekt tager ifølge direktøren i gennemsnit seks år.
Hans opfordring til regeringen er at sikre finansiering og rammer, som gør det muligt at omsætte landmændenes interesse til færdige projekter.
»Vi skal fjerne barriererne. Ikke skabe nye,« skriver han i opslaget.
Radikale vil bruge afgiften
Baggrunden er en markant nedjustering af forventningerne til jordudtagningen.
Ifølge Ritzaus omtale hos Presse-fotos.dk viser den nye fremskrivning, at der forventes udtaget 34.291 hektar i 2030. Det ligger langt fra trepartens mål på 140.000 hektar inklusive randarealer.
Mette Frederiksen beklagede tirsdag forsinkelserne og fastholdt, at regeringen fortsætter sin grønne kurs.
Radikale Venstre har reageret ved at opfordre til en højere afgift på lavbundsjord. Statsministeren ville imidlertid ikke tage stilling til den mulighed i forbindelse med udtalelserne.
Indsatsen skal efter aftalen genbesøges i 2027, hvor andre virkemidler kan komme i spil, hvis udtagningen ikke går hurtigt nok.
Mange hektar er stadig under undersøgelse
Myndighedernes opgørelse viser, hvorfor der er stor forskel på projekter undervejs og jord, som faktisk er omlagt.
I SGAV’s statusværktøj MARS er 734 hektar registreret som anlagte projekter. Samtidig ligger omkring 75.000 hektar under tilsagn til forundersøgelser og knap 28.000 hektar under etableringstilsagn.
En forundersøgelse skal afklare, om projektet kan gennemføres. Styrelsen understreger derfor, at ikke alle forundersøgelser bliver til etableringsprojekter.
De mange hektar undervejs viser altså omfanget af det igangsatte arbejde. De kan endnu ikke tælles som færdig omlægning eller som allerede opnåede klimaeffekter.
Styrelsen har fundet flere penge
L&F-direktøren peger også på pauserede ansøgninger som en bremse. På området for forundersøgelser har SGAV dog allerede offentliggjort en udmelding om, at finansieringen er udvidet.
Den 19. oktober oplyste styrelsen, at der var søgt for mere end 600 millioner kroner under ordningen for vådområder og lavbundsprojekter. Oprindeligt var der budgetteret med 100 millioner kroner.
»Der er nu fundet midler til at imødekomme alle ansøgninger, der lever op til kriterierne,« skriver SGAV i meddelelsen.
Styrelsen oplyser samtidig, at ordningen er forlænget, at ansøgninger fortsat kan indsendes, og at tilsagn gives løbende. Den forventede sagsbehandlingstid er op til 90 dage.
Der er dermed fundet penge til flere indledende undersøgelser. Den store opgave er fortsat at få projekterne hele vejen fra ansøgning og undersøgelse til våd jord.