Guldager Highland Cattle undrer sig over krav om at fjerne kvæget fra offentlige naturarealer senest 1. november. Virksomheden mener, at dyrene kunne blive længere. Myndighedernes vejledning giver også mulighed for vintergræsning, men vilkårene varierer fra areal til areal.
Der er stadig græs at æde. Alligevel skal kvæget samles ind.
Sådan beskriver Guldager Highland Cattle situationen i sit novembernyhedsbrev. Virksomheden oplyser, at dens nye forpagtningskontrakter med kommuner og Naturstyrelsen kræver dyrene fjernet fra arealerne senest 1. november.
Det vækker undren hos naturplejerne, som vurderer, at højlandskvæget flere steder kunne fortsætte afgræsningen.
»Vi ved ikke rigtig, hvorfor man på tværs af alle offentlige instanser har valgt d. 1/11 som datoen over alle datoer,« skriver virksomheden i nyhedsbrevet fra 2. november.
Over 60 lokaliteter skal tømmes
Guldager Highland Cattle har dyr gående på mere end 60 lokaliteter. Derfor er efterårets indsamling et omfattende arbejde, som virksomheden ved nyhedsbrevets udsendelse var i gang med, men endnu ikke havde afsluttet.
Med indbinding mener virksomheden her, at dyrene skal indfanges og flyttes fra arealerne. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at alle dyr skal på stald.
Kritikken handler både om den praktiske opgave og om tidspunktet. Virksomheden oplever fortsat gode græsningsmuligheder og mener, at dyrene ville have gavn af at blive ude længere.
Oplysningerne om fristerne kommer fra virksomheden. LPEkstra har ikke gennemgået dens konkrete forpagtningsaftaler.
Højlandskvæg kan gå ude om vinteren
En frist i en forpagtningsaftale skal holdes adskilt fra de almindelige krav til dyrevelfærd.
Fødevarestyrelsen nævner skotsk højlandskvæg blandt de robuste racer, der som udgangspunkt kan gå ude om vinteren. Det samme gælder blandt andet Angus, Galloway og Hereford.
Det kræver, at dyrene er forberedt på forholdene. De skal blandt andet have tæt hårlag, være i godt huld og have adgang til frisk drikkevand samt egnede græsdækkede arealer.
Som udgangspunkt skal alle dyr samtidig kunne hvile på et tørt leje i et læskur eller en bygning. Under bestemte forhold kan naturlig beskyttelse på store arealer opfylde behovet.
Kalenderen kan heller ikke stå alene i vurderingen.
»Uanset kalenderen skal dyr beskyttes mod vind og vejr i overensstemmelse med deres behov,« skriver Fødevarestyrelsen i sin folder om udegående kreaturer.
At der stadig står græs, afgør derfor ikke alene, om en flok kan blive på et bestemt areal.
Naturstyrelsen bruger også længere sæsoner
Naturstyrelsens offentliggjorte aftalemateriale viser samtidig, at 1. november ikke er en fælles slutdato på alle styrelsens arealer.
I et kontraktudkast for Gammelmose på Bornholm for 2026–2030 indgår flere mulige modeller. En lang sommergræsning kan strække sig fra marts til og med november, hvis vejret tillader det. Helårsgræsning, tilnærmet helårsgræsning og vintergræsning er også nævnt.
Her skal metode og græsningstryk tilpasses målene for områdets natur i samarbejde mellem forpagter og bortforpagter.
Et andet kontraktudkast for arealer ved Lovrup Skov opererer med slutdatoer på henholdsvis 15. oktober og 15. november for to forskellige arealer.
Eksemplerne forklarer ikke fristerne i Guldager Highland Cattles aftaler. Men de viser, at græsningssæsonen kan indrettes forskelligt. Det centrale spørgsmål i virksomhedens kritik er derfor, om netop dens arealer og dyr giver mulighed for en længere sæson.