Et stort biogasanlæg ved Tjele deler vandene. Vandværkerne vil have det væk fra et sårbart grundvandsområde, mens projektmaterialet peger på tekniske løsninger, der skal beskytte vandet. Kommunen fortsætter planlægningen.

Hvor skal fremtidens biogasanlæg ligge, hvis jorden nedenunder samtidig skal sikre rent drikkevand?

Det spørgsmål står centralt i striden om Energipark Tjele ved Vinge i Viborg Kommune. Her ønsker BioCirc at etablere en energiklynge med blandt andet biogas, mens lokale vandværker og brancheorganisationen Danske Vandværker advarer mod placeringen.

»Rent drikkevand er en kritisk national ressource, og princippet må være enkelt: Drikkevandet først.«

Sådan siger René Kvist, formand for Ørum Vandværk og Viborg Vandråd samt næstformand i Danske Vandværker, i organisationens pressemeddelelse fra august.

Kritikken har ikke stoppet planarbejdet. På Viborg Kommunes projektoversigt, opdateret 19. oktober, står Vinge-projektet fortsat som under planlægning. Byrådet har besluttet at fortsætte arbejdet med vindmøller og energiklynge, og der skal udarbejdes et nyt plangrundlag.

Vandværkerne vil ændre placeringen

Tjeleegnens Vandsamarbejde har i et høringssvar til kommunens forslag til Vandforsyningsplan 2026 bedt om, at store biogas-, Power-to-X- og procesanlæg holdes ude af områder, hvor drikkevandet dannes, og områder med særlige drikkevandsinteresser.

Bekymringen gælder blandt andet spild ved transport og omlastning af biomasse samt håndtering af forurenet regnvand. Vandværkerne peger også på, at gravearbejde kan påvirke de jordlag, der beskytter grundvandet.

Deres krav handler dermed om selve lokaliseringen. De ønsker ikke alene skærpede krav til driften på den foreslåede grund.

Rapport anerkender sårbarheden

Projektets egen grundvandsredegørelse beskriver også udfordringen.

»Placeringen er uhensigtsmæssig i forhold til grundvand,« står der i redegørelsen fra april 2025.

Områdets geologi og grundvandsstrømning gør magasinerne særligt sårbare. Rapporten vurderer desuden, at den fremtidige anvendelse er mere grundvandstruende end den eksisterende arealanvendelse.

Men rapportens konklusion er samtidig, at risikoen kan forebygges med tekniske beskyttelsestiltag og en beredskabsplan. Den vurderer derfor, at der kan planlægges for aktiviteterne på stedet.

Placeringen begrundes blandt andet med behovet for et stort, sammenhængende areal, nærhed mellem energianlæggene og adgang til gasnet, elnet og veje.

Konflikten handler altså også om, hvorvidt teknisk sikring er tilstrækkelig på et sted med sårbart grundvand.

Landbrugets biomasse fylder mest

Landbruget spiller en central rolle i projektet.

I det offentliggjorte udkast til miljøgodkendelse fra 2025 beskrives et biogasanlæg med kapacitet til at behandle omkring 1,6 millioner ton biomasse årligt. Mindst 75 procent er forudsat at være landbrugsbiomasse, og den afgassede biomasse skal tilbage til landmændene som gødning.

Tallene beskriver projektet i det pågældende udkast. De er ikke en opgørelse over et anlæg i drift eller en ny, endelig tilladelse.

Samme udkast indeholder en række krav til beskyttelsen af jord og grundvand. Omlæsningsarealer skal have tæt belægning, spild skal holdes inden for pladsen, og overfladevand skal opsamles. Der beskrives også tilbageholdelsessystemer omkring tanke og krav om tætte regnvandsbassiner.

Dermed ligger to forskellige tilgange over for hinanden: Vandværkerne vil undgå risikoen ved at friholde området. Projektmaterialet beskriver, hvordan risikoen skal begrænses gennem anlæggets indretning og drift.

Den aktuelle kommunale status er fortsat planlægning. Striden gælder derfor, hvilke aktiviteter der skal tillades over grundvandet, og hvilke sikkerhedskrav der i givet fald skal følge med.