Pesticidbelastningen beregnet ud fra salget steg 33 procent i 2025. Lagerkøb før forbud forklarer en del af stigningen, men også belastningen fra det indberettede forbrug er vokset.
Danmark er kommet længere fra målet om at mindske pesticidernes belastning af sundhed og miljø.
Nye beregninger fra Miljøstyrelsen viser, at pesticidbelastningsindikatoren baseret på salg steg fra 1,72 i 2024 til 2,29 i 2025. Målet var at komme ned på 1,43.
Det får miljøminister Maria Reumert Gjerding til at varsle en ny pesticidstrategi.
»Det er komplet utilfredsstillende og slet ikke godt nok,« siger hun i Miljøministeriets pressemeddelelse fra 30. oktober.
Ministeren vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om, hvordan belastningen skal nedbringes. Hun oplyser samtidig, at forhandlingerne om et nationalt sprøjteforbud i sårbare grundvandsdannende områder allerede er indledt.
Stigningen på 33 procent handler om belastningen beregnet ud fra solgte midler. Den kan derfor ikke læses som en tilsvarende stigning i den mængde, landmændene har sprøjtet ud på markerne.
Forbruget opgøres særskilt. Her steg indikatoren fra 1,67 til 1,89 i dyrkningsperioden fra 1. august 2024 til 31. juli 2025 sammenlignet med perioden før. Det svarer til 13 procent.
En del af forskellen mellem salg og forbrug skal findes på lagerhylderne.
I 2025 traf Miljøstyrelsen beslutning om at forbyde 33 pesticidmidler, hvis aktivstoffer kan danne og udvaske TFA til grundvandet. Flere måtte fortsat sælges i 2025 og anvendes lovligt i en stor del af 2026.
Styrelsen vurderer i sit baggrundsnotat om pesticidbelastningen, at nogle af midlerne derfor blev købt til senere brug.
For at belyse betydningen har styrelsen lavet en alternativ beregning: Hvis salget af de berørte midler havde ligget på samme niveau som i de to foregående år, ville indikatoren groft anslået være endt på 1,99.
Det er stadig over målet. Beregningen er dog et skøn baseret på en antagelse om salget, ikke en optælling af landmændenes lagre.
Pesticidbelastningsindikatoren, forkortet PBI, vejer midlernes forskellige egenskaber sammen. Den omfatter blandt andet belastningen af sprøjteføreren, stoffernes nedbrydning og risiko for udvaskning samt deres giftighed over for dyr og planter.
Som Miljøstyrelsen forklarer på sin side om indikatoren, beskriver den en potentiel belastning. Den er dermed ikke en direkte måling af forurening i grundvand eller skader på naturen.
Tallene har også fået Danmarks Naturfredningsforening til at kræve ændringer. Foreningen ønsker, at den kommende strategi begrænser lagerkøb forud for stramninger.
»Det er et alvorligt tilbageslag for et mål, vi i forvejen var langt fra at nå,« siger direktør Lars Midtiby i foreningens reaktion.
Den samlede forklaring på udviklingen er endnu ikke færdiganalyseret.
»Bekæmpelsesmiddelstatistik for 2025 er endnu ikke udarbejdet,« står der i Miljøstyrelsens baggrundsnotat.
Styrelsen fremhæver, at både vejr, afgrødevalg og ændringer i midlernes klassificering kan påvirke indikatoren. Betydningen af vejr og afgrøder i 2025 skal undersøges nærmere i den kommende statistik.
For landmændene bliver næste spørgsmål derfor, hvilke konkrete krav forhandlingerne fører til. De offentliggjorte tal har skærpet den politiske debat, men ministerens udmelding indeholder endnu ikke en færdig aftale om nye regler for markbruget.