Batterier bliver solgt til landmænd med udsigt til hurtig tilbagebetaling. Men nogle tilbud er markant dyrere end sammenlignelige løsninger, advarer Velas. Indtægterne fra elnettet kræver også et nærmere eftersyn.
Et batteri på gården, som tjener sig selv hjem på tre til fire år. Det er et regnestykke, der får landmænd til at ringe til Jonas Bøge Breinholt, energirådgiver i Velas.
I en artikel offentliggjort af Velas 21. oktober fortæller han om en til to daglige henvendelser fra landmænd med sådanne tilbud.
»Det afgørende er, hvilke beregninger og vilkår der ligger bag den korte tilbagebetalingstid,« siger Jonas Bøge Breinholt.
Høj indtjening kan skjule en høj pris
Rådgiveren har i nogle tilfælde set tilbud, som ligger 25 til 50 procent over prisen på sammenlignelige løsninger.
Det er hans erfaring fra konkrete tilbud, ikke en samlet prisundersøgelse af batterimarkedet. Velas navngiver heller ikke leverandørerne i artiklen.
Han fremhæver, at service, drift, renter og batteriets gradvise kapacitetstab skal indgå i økonomien. Rådet er at sammenligne flere tilbud og undersøge, hvordan investeringen klarer sig med lavere indtægter.
»Et batteri kan sagtens være en god forretning,« siger han.
Betaling for at hjælpe elnettet
En del af batteriets mulige indtjening kommer fra systemydelser. Her betaler Energinet markedsaktører for at hjælpe med at holde balance mellem produktion og forbrug af elektricitet.
Batterier kan reagere hurtigt ved at ændre deres forbrug eller levere strøm. Afhængigt af markedet kan betalingen blandt andet være knyttet til at stille kapacitet til rådighed.
Men tidligere indtægter er ikke et løfte om fremtiden.
I Energinets rapport om fremtidens systemydelser understreges det, at »historiske priser ikke er et udtryk for Energinets forventninger til fremtidige priser eller en garanti for fremtidig indtjening«.
Rapporten beskriver også, at anlæg skal testes og godkendes til de relevante ydelser. Markedsadgangen kræver desuden samarbejde med en balanceansvarlig eller systemydelsesleverandør, medmindre ejeren selv påtager sig den rolle.
For landmanden er det derfor væsentligt at få afklaret, hvilke indtægter tilbuddet bygger på, og hvordan adgangen til markedet skal fungere.
Fire år kan blive til seks
Et enkelt regneeksempel viser, hvor følsom tilbagebetalingstiden er.
Koster et færdigt anlæg 600.000 kroner og giver et årligt nettobidrag på 150.000 kroner, er den simple tilbagebetalingstid fire år. Falder nettobidraget til 100.000 kroner, bliver den seks år.
Er købsprisen samtidig 900.000 kroner, altså 50 procent højere, tager det ni år ved samme nettobidrag.
Eksemplet er konstrueret og beskriver ikke et konkret tilbud. Det forudsætter et uændret årligt nettobidrag og ser bort fra pengenes tidsværdi og en eventuel restværdi.
Det illustrerer, hvorfor både anskaffelsespris og indtjening skal undersøges hver for sig.
Konkurrencen kan ændre regnestykket
Energinet peger i sit tarifkatalog for 2026 på, at flere aktører på reservemarkederne kan bidrage til lavere omkostninger til systemydelser. Udviklingen afhænger blandt andet af konkurrencen og markederne i nabolandene.
Lavere indkøbspriser hos Energinet kan samtidig betyde mindre betaling til dem, der leverer ydelserne.
Et batteritilbud bør derfor kunne besvare mere end, hvor hurtigt investeringen kan være tjent hjem i det mest attraktive regnestykke. Det skal også vise, hvad der er tilbage til landmanden, hvis markedet betaler mindre.