Store landbrugsdroner skal afprøves til såning af efterafgrøder før høst og sen gødskning af majs. Et dansk projekt undersøger, om arbejdet fra luften kan mindske kvælstoftabet og konkurrere med traktoren på prisen.
Efterafgrøderne skal i jorden, mens kornet stadig står på marken. Majsen skal kunne få gødning, selv om den er blevet for høj til almindelig kørsel.
Det er to af opgaverne i N-Drone, hvor Teknologisk Institut og tre samarbejdspartnere afprøver store droner som arbejdsredskaber i dansk planteavl.
»Den flyver ganske enkelt over problemerne,« siger Thomas Nitschke, seniorkonsulent og droneekspert på Teknologisk Institut, i instituttets præsentation af projektet.
Forsøgene skal undersøge, om dronerne kan ramme de rigtige tidspunkter for såning og gødskning, når våd jord eller høje afgrøder gør det vanskeligt at komme frem med traktorbårne redskaber. Samtidig skal økonomien pr. hektar undersøges.
Projektet bruger modellen DJI Agras T100. Her er der tale om en maskine til egentligt markarbejde, med plads til betydelige mængder frø eller flydende gødning.
Ifølge producentens oplysninger har spredesystemet en beholder på 150 liter og en maksimal last på 100 kilo. Den store beholder er blandt andet beregnet til materialer med lav vægtfylde, eksempelvis græsfrø, så dronen kan arbejde længere mellem påfyldningerne.
Frøene doseres med en snegl og fordeles med en spredeskive. Producenten angiver en spredebredde på op til ti meter. Den konkrete kapacitet afhænger dermed også af materialet og den mængde, der skal udbringes.
Maskinen har desuden sensorer til at registrere omgivelserne. Teknologien omfatter både radar, kameraer og laserbaseret afstandsmåling, fremgår det af DJI’s produktbeskrivelse.
Den agronomiske idé er at give efterafgrøderne bedre mulighed for at etablere sig og optage kvælstof, inden efterårets og vinterens nedbør fører det ned gennem jorden.
Tidspunktets betydning er veldokumenteret. I en forskningsomtale fra Aarhus Universitet fra 2021 forklarede Johannes W. M. Pullens, dengang postdoc ved Institut for Agroøkologi:
»En sen høst reducerer chancerne for en kraftig og vellykket efterafgrøde, da de starter væksten tilsvarende sent.«
Forskerne fandt i modelberegninger over en tyveårig periode geografiske forskelle i høsttidspunktet på op til 18 dage på tværs af Danmark. Det påvirker den vækstsæson, efterafgrøden har til rådighed.
Tidlig udspredning af frø løser dog ikke hele opgaven. Universitetets forskning fremhæver også høsttidspunktets betydning for efterafgrøder, der allerede er sået under hovedafgrøden. Etablering, lys og efterårets vækstbetingelser er fortsat afgørende for resultatet.
Hos SEGES Innovation ser chefkonsulent Torkild Birkmose droner som et muligt bidrag til tilpasningen af gødskningen.
»Ny teknologi i form af for eksempel droner kan være en del af løsningen,« siger han i projektets præsentation.
I 2026 er der etableret demonstrationsparceller i korn og majs. Flere forsøg følger i 2027.
N-Drone løber frem til december 2027 med støtte fra GUDP. Partnerne er Teknologisk Institut, Vores Andel, Scandinavian Drone Solutions og SEGES Innovation. Målet er en løsning, som landmænd og maskinstationer kan bruge kommercielt. Forsøgene skal vise, hvor stor gevinsten bliver på marken og i regnskabet.