Spiras samler landmænd fra Vejle til Sønderborg for at finde fælles løsninger på kvælstofkrav og arealomlægning. Erfaringer fra Vadehavet kan blive inspiration til samarbejdet langs Lillebælt.
Kan landmændene få større indflydelse på fremtiden for deres bedrifter, hvis de samler kræfterne på tværs af fjorde og kommunegrænser?
Det vil Spiras undersøge, når organisationen inviterer landmænd langs den jyske østkyst til fællesmøde på Folkehjem i Aabenraa den 9. november.
Baggrunden er presset fra kvælstofkrav, gødskningsloven og den grønne treparts omlægning af arealer. Vilkårene er forskellige fra opland til opland, men Spiras mener, at flere af udfordringerne kan håndteres i fællesskab.
»Men måske kan vi komme betydeligt længere, hvis vi begynder at løse nogle af dem sammen,« skriver organisationen i sin udmelding om mødet.
Inspiration fra landmænd ved Vadehavet
Spiras peger på Knudedyb ved Vadehavet som et eksempel. Her har landmænd givet tilsagn om at bidrage økonomisk til fælles rådgivning om kvælstofindsatsens faglige grundlag og kommunikationen omkring den.
Nu skal deltagerne drøfte, om noget tilsvarende kan give mening langs Lillebælt.
Mulige emner er blandt andet lokale målinger, vådområder, fosfor, ålegræs og stenrev. Også landbrugets muligheder for at forklare sine vilkår og miljøindsatser til en bredere offentlighed skal på bordet.
Usikkerheden fylder allerede i treparten
Behovet for at finde en vej frem kan også læses i de kommunale dokumenter om trepartsarbejdet.
På et møde i Lokal Trepart Lillebælt/Jylland den 19. februar blev landbrugets bekymring for sammenhængen mellem nye krav og frivillig arealomlægning skrevet direkte ind i referatet:
»Kvælstofreguleringen er en stor hindring for at melde arealer ind til noget som helst,« står der under landbrugets bemærkninger i mødereferatet.
Samtidig fremhævede landbrugets repræsentanter behovet for tilstrækkeligt med udtagningskonsulenter og for at få lodsejerne til at se muligheder i trepartsarbejdet.
Referatet viser også, at kommunerne stod med forskellige udfordringer. Haderslev meldte om betydelig interesse blandt private lodsejere, mens Kolding pegede på dyr jord og behov for yderligere finansiering.
Det illustrerer, hvorfor en fælles indsats ikke nødvendigvis betyder samme løsning på alle bedrifter.
Projekterne skal findes på konkrete marker
I Fredericia er arbejdet allerede omsat til en række undersøgelsesområder.
Kommunens projektoversigt for grøn trepart omfatter blandt andet et område på 102 hektar ved Flansbæk og Skullebæk, hvor et muligt vådområde skal reducere kvælstofudledningen til Vejle Fjord. Øst for Skærbæk undersøges et område på 131 hektar med sigte på Lillebælt, Snævringen.
Der er tale om forundersøgelser, ikke færdige vådområder.
Den overordnede omlægningsplan for Lillebælt/Jylland beskriver netop planen som et potentialekort. Projekterne skal kvalificeres gennem undersøgelser og dialog, og lodsejernes deltagelse er frivillig.
For den enkelte landmand bliver det derfor afgørende, hvordan de overordnede mål omsættes til løsninger på den konkrete ejendom.
Landmændene skal sætte retningen
På mødet i Aabenraa begynder deltagerne i geografiske grupper. Derefter blandes grupperne, så erfaringerne kan deles langs kysten.
»Spiras har ikke inviteret for at levere alle svarene. Vi har inviteret for at lytte,« skriver organisationen i invitationen.
Mødet finder sted mandag den 9. november klokken 17.30 til 21 på Folkehjem, Haderslevvej 7 i Aabenraa. Deltagelse er gratis for Spiras-medlemmer og koster 250 kroner inklusive moms for andre. Tilmelding er nødvendig senest den 2. november.