Grise har været en stor del af Jan Kristiansens arbejdsliv, siden han som helt ung fik fritidsjob på en grisebedrift på Midtfyn. Nu skifter den 49-årige DLG-rådgiver grisene ud med slagtekyllinger. Skiftet er samtidig et led i DLG’s øgede fokus på fjerkræ.
Efter et arbejdsliv, hvor grise har været den røde tråd, har Jan Kristiansen for nylig taget hul på et helt nyt kapitel. Den 49-årige fynbo har nemlig skiftet grisebranchen ud med slagtekyllinger og er blevet en del af DLG’s fjerkræteam.
Med sig ind i sit nye felt har han mange års erfaring fra griseproduktionen. Den erfaring begyndte allerede som ung dreng, da han kort efter sin konfirmation fik et fritidsjob på en grisebedrift på Midtfyn. Senere fulgte både en landbrugsuddannelse og 15 års arbejde i griseproduktionen, og siden har han arbejdet mange år med både rådgivning og handel til griseproducenter. De seneste 12 år har det været i DLG.
Muligheden for at skifte fra grise til kyllinger opstod samtidig med, at DLG ønskede at styrke indsatsen på fjerkræområdet. Her skal Jan bruge den erfaring, han har opbygget gennem mange år i landbruget, på et nyt produktionsområde. Siden midten af august har han haft slagtekyllinger som sit nye arbejdsområde i DLG’s fjerkræteam, der i dag består af i alt 10 personer. I teamet arbejder han sammen med en række af erfarne fjerkræspecialister, som han løbende kan sparre med og trække på i takt med, at han opbygger sin viden om slagtekyllingeproduktion.
For Jan selv kom muligheden på et tidspunkt, hvor han var klar til at prøve noget nyt.
“Selvom jeg elsker at arbejde med grise, så var jeg nået til et sted og en alder, hvor jeg tænkte, at hvis jeg skulle prøve noget helt nyt, så skulle det være nu. Jeg havde ikke lyst til at komme væk fra landbruget, for jeg elsker den her branche. Men jeg var sulten efter at lære noget nyt,” fortæller Jan Kristiansen.
Friske øjne og en erfaring, der er guld værd
Hos DLG er Jans skifte en del af et øget fokus på fjerkræområdet. Her ser Jesper Møller Nielsen, der er markedschef for Fjerkræ i DLG, en styrke i, at den nye mand i teamet ikke kommer fra fjerkræbranchen, men til gengæld har mange års erfaring fra en anden del af husdyrbruget.
“I DLG vil vi gerne styrke vores indsats på fjerkræ. Med Jan på holdet får vi en meget erfaren profil, som samtidig kommer med nye øjne på området. Han er allerede godt i gang med at opbygge sin viden om fjerkræproduktion, og til det har han et stærkt hold af fjerkræfaglige kolleger at sparre med. Men han skal til gengæld ikke lære, hvordan man arbejder sammen med professionelle landmænd. Det har han gjort i mange år,” siger Jesper Møller Nielsen, der selv har været en del af fjerkræteamet siden maj i år.
“Jan har 12 års erfaring med handel og formidling af råvarer, et godt kendskab til planteavl og mange års tæt samarbejde med griseproducenter. Han forstår landmandens forretning og ved, hvad der skal fungere i praksis ude på bedriften. Samtidig kommer han med nye øjne på fjerkræproduktionen. Den kombination tror vi på kan skabe stor værdi for vores kunder,” siger Jesper Møller Nielsen.
Startede med en praktik
Selvom Jan har mange års erfaring med husdyrproduktion, havde han kun begrænset kendskab til slagtekyllingeproduktion, der nu er hans nye arbejdsområde. Sideløbende med den faglige sparring med kollegerne i fjerkræteamet var det derfor vigtigt for ham hurtigt at komme ud til producenterne og få en mere praktisk forståelse for produktionen, management og hverdagen.
Det blev til fire dages praktik hos en slagtekyllingeproducent ved Vejen, hvor han fulgte arbejdet i staldene og blandt andet var med til at gøre et hus klar til et nyt hold slagtekyllinger.
“Mit kendskab til fjerkræ var stort set nul. Det var derfor også lidt af en oplevelse at arbejde i en stald i 36 grader, hvor arbejdet foregår i gummistøvler og shorts. Varmen gjorde selvfølgelig indtryk, men også størrelsen på de helt små kyllinger. Det var fascinerende at se, hvor hurtigt de begyndte at spise og drikke. Det var en ret livsbekræftende oplevelse for mig,” siger Jan og fortsætter:
“Jeg lærer personligt allerbedst ved at se tingene i praksis, og hvis jeg skal give den bedste rådgivning, skal jeg også kende kunderne og forstå deres produktion og hverdag. Nu har fagudtrykkene noget at hænge fast på. Det har været så givende, at praktik næsten burde stå i personalehåndbogen.”
Hvert hold giver ny viden
Noget af det, der har overrasket Jan mest ved slagtekyllingeproduktionen, er, hvor meget data fylder. Data og management kender han udmærket fra griseproduktionen, men det nye for ham er den kortere produktionscyklus, som giver mere at arbejde med.
“Man sætter et nyt hold kyllinger ind flere gange om året, og hver gang får man nye data på, hvordan det er gået. Management betyder også rigtig meget i griseproduktionen, men mængden af data i fjerkræ giver mange muligheder for at lave de små justeringer, der giver værdi. Det synes jeg er enormt spændende.”
For Jan giver de mange faste målepunkter samtidig et konkret grundlag for rådgivningen. Resultaterne kan løbende danne udgangspunkt for dialogen med landmanden om, hvad der fungerer, og hvor der kan være mulighed for at justere og optimere til næste hold.
Flere kigger mod fjerkræ
Hos DLG oplever man en stigende interesse for fjerkræproduktion, også blandt landmænd, der i dag har andre produktionsgrene. Det billede genkender Jan Kristiansen, som allerede har været i dialog med flere, der overvejer at omlægge hele eller dele af deres produktion til fjerkræ.
“Jeg møder landmænd, som er meget bevidste om, hvilke muligheder de har fremover. Hvis de ikke kan se den rigtige vej i den produktion, de har i dag, er de også villige til at se på noget andet. Her kan min erfaring fra andre dele af landbruget også blive en fordel,” fortæller Jan Kristiansen.
Jans mange år i grisebranchen kan dermed få ny relevans. For selvom slagtekyllinger er et nyt arbejdsområde for ham, kender han til mange af de overvejelser, som landmænd med eksempelvis griseproduktion står med, når de kigger mod fjerkræ.
I den kommende tid har Jan fokus på at komme endnu tættere på slagtekyllingeproducenterne og få mere indsigt i deres hverdag. Han vil etablere et ERFA-netværk, hvor producenterne kan dele erfaringer, resultater og faglige problemstillinger. Jan deltager samtidig i ERFA-grupper for æglæggere sammen med den ansvarlige for disse grupper.
“Jeg vil gerne endnu tættere på producenterne og få en god forståelse for deres hverdag og den måde, de driver produktionen på. Jeg vil gerne samle en gruppe slagtekyllingeproducenter, hvor vi kan sparre om produktionen og lære af hinandens erfaringer. Det tror jeg kan give nogle rigtig gode faglige diskussioner, som både deltagerne og jeg kan få meget ud af,” afslutter Jan Kristiansen.