Et kystvandråd ville undersøge, hvor meget kvælstof vinterens glatførebekæmpelse kan tilføre Limfjorden. SGAV afviste støtte til projektet, som derefter blev lagt til side.
Hvor meget kvælstof følger med, når veje, stier og pladser holdes fri for is med tømidlet urea?
Det spørgsmål ønskede Kystvandrådet for den centrale del af Limfjorden at få bedre svar på. Rådet søgte derfor støtte til en kortlægning af forbruget.
Men projektet fik afslag fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, SGAV.
Det fremgår af referatet fra kystvandrådets møde den 21. maj 2026. Her blev det oplyst, at styrelsen havde afvist tre projektansøgninger, herunder undersøgelsen af urea.
»Der arbejdes ikke videre med de projekter, der modtog afslag,« står der i referatet.
Ville undersøge problemets størrelse
Urea bruges både som gødning og til glatførebekæmpelse. Stoffet indeholder cirka 46 procent kvælstof og kan være et alternativ til almindeligt vejsalt på steder, hvor man vil undgå kloridskader.
Men det høje kvælstofindhold kan også være en ulempe for vandmiljøet.
I projektoplægget til kystvandrådet fremhæves især befæstede arealer med separatkloakering, hvor regnvand ledes direkte til vandmiljøet.
Oplægget fastslår samtidig, at problemets størrelse ikke var kendt:
»Det er usikkert, hvor stort forbruget af urea til glatførebekæmpelse er i oplandet til Limfjorden og Thisted Bredning, og dermed også om det udgør et reelt problem.«
Undersøgelsen skulle altså afklare, om der var en miljømæssigt væsentlig kilde at arbejde videre med.
Kommunerne skulle levere oplysninger
Planen var at spørge kommuner og vejafdelinger i oplandet om deres brug af urea.
Sekretariatet ville desuden undersøge mulighederne for at hente oplysninger fra gødningsregistre, forhandlere og Skattestyrelsen. Hvis tilstrækkelige data kunne skaffes, skulle forbruget opgøres for oplandet og vurderes i forhold til fjordens miljøtilstand.
Afslaget omfattede også foreslåede kortlægninger af punktkildeudledninger fra industri i det åbne land og store grundvandsindvindinger. Et projekt om kvælstofforsinkelse fik derimod tilsagn.
Begrundelsen for afslaget på urea-projektet fremgår ikke af mødereferatet.
Spørgsmålet har været rejst før
Usikkerheden om forbruget er ikke ny.
Allerede i januar 2020 svarede daværende miljøminister Lea Wermelin på spørgsmål fra Venstres Erling Bonnesen om, hvor meget urea der årligt blev brugt til glatførebekæmpelse.
Ministeriet kunne ikke angive, hvor stor en del af den solgte urea der blev brugt til formålet. Svaret beskrev almindeligt vejsalt som det primære middel, mens urea især blev knyttet til særlige anvendelser, blandt andet lufthavne og togstationer. Læs ministersvaret.
Svaret beskrev dog også en eksisterende registrering af udledninger. Urea fra lufthavne til overfladevand blev opgjort gennem miljøgodkendelser og indberettet til PULS-databasen, som indgår i NOVANA-overvågningen. Vejafvanding blev opgjort under regnbetingede udledninger.