Bedrifter mellem 30 og 200 hektar driver en stadig mindre del af Danmarks landbrugsareal. Samtidig har bedrifter på mindst 400 hektar næsten tredoblet deres arealandel siden 2010. Det viser LPEkstras beregninger på tal fra Danmarks Statistik.
I 2010 blev næsten hver anden hektar drevet fra en bedrift med mellem 30 og 200 hektar.
I 2025 var det mindre end hver tredje.
På 15 år er denne gruppes andel af det samlede landbrugs- og gartneriareal faldet fra 49,8 til 28,6 procent. Samtidig er bedrifter på mindst 400 hektar gået fra at drive 14,6 procent af arealet til 41,3 procent.
Det viser LPEkstras beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks tabel BDF11, der opgør både antallet af bedrifter og deres dyrkede areal.
Udviklingen handler dermed om mere end færre landbrug. Den viser også, hvordan stadig mere jord drives fra de største bedrifter.
Over en million hektar hos de største
I 2025 var der 1.457 bedrifter på mindst 400 hektar. De udgjorde 5,4 procent af samtlige landbrugs- og gartneribedrifter, og drev tilsammen godt 1,07 millioner hektar.
I 2010 var der 642 bedrifter i samme størrelsesgruppe med tilsammen cirka 386.000 hektar.
Gruppens samlede areal er således vokset med knap 688.000 hektar. Samtidig er gennemsnitsarealet inden for gruppen steget fra cirka 602 til 737 hektar.
Koncentrationen er sket gennem hele perioden. I 2015 drev bedrifterne på mindst 400 hektar 21,2 procent af arealet. I 2020 var andelen nået op på 30,2 procent. Fem år senere var den over 40 procent. Kilde: egne beregninger fra Statistikbanken.
Midtergruppen fylder mindre
For bedrifter fra 30 til under 200 hektar er udviklingen gået den modsatte vej.
Antallet er faldet fra 15.802 i 2010 til 8.696 i 2025. Det er en tilbagegang på cirka 45 procent.
Deres samlede dyrkede areal er i samme periode faldet fra knap 1,32 millioner hektar til cirka 743.000 hektar.
| Bedriftsstørrelse | Andel af arealet i 2010 | Andel i 2025 |
|---|---|---|
| Under 30 hektar | 10,5 % | 6,6 % |
| 30 til under 200 hektar | 49,8 % | 28,6 % |
| 200 til under 400 hektar | 25,0 % | 23,4 % |
| Mindst 400 hektar | 14,6 % | 41,3 % |
Egne beregninger på baggrund af BDF11.
Også gruppen mellem 200 og 400 hektar driver en lidt mindre andel af jorden end tidligere. Det er altså især bedrifterne på mindst 400 hektar, der har øget deres arealmæssige vægt.
Tallene betyder ikke, at alle de bedrifter, der er forsvundet fra en størrelsesgruppe, er lukket. En bedrift kan eksempelvis vokse fra 180 til 250 hektar og dermed skifte gruppe. Andre kan blive sammenlagt, reducere arealet eller ophøre.
De små er stadig flest
Målt på antallet af bedrifter ser dansk landbrug anderledes ud end målt på hektar.
Bedrifter under 30 hektar udgjorde i 2025 godt 54 procent af alle bedrifter. Deres andel af det dyrkede areal var samtidig knap syv procent.
Danmarks Statistik fremhæver netop denne forskel i sin offentliggørelse om landbrugets struktur fra juni 2026:
»Der er stadig mange små landbrug i dagens Danmark,« skriver Danmarks Statistik.
De små bedrifter har gennem en længere årrække udgjort omkring halvdelen af bedrifterne. Men deres andel af jorden er blevet mindre.
Derfor fortæller antallet af landbrug alene ikke, hvordan driften af de danske marker er fordelt.
Drift er ikke det samme som ejerskab
En afgørende forskel ligger i, hvem der driver jorden, og hvem der ejer den.
»Arealet kan både være ejet og forpagtet,« skriver Danmarks Statistik på sin emneside om landbrugsbedrifter.
En stor bedrift kan dermed samle driften af jord fra mange forskellige ejere. Tallene dokumenterer ikke, at de største bedrifter ejer 41 procent af landbrugsjorden, eller at arealet tilhører bestemte typer investorer.
Forpagtning spiller en betydelig rolle. I 2024 var 42 procent af det danske landbrugsareal i forpagtning, fremgår det af