Målinger fra fem skove har fået FødevareDanmark til at efterlyse bedre dokumentation for kvælstofreguleringen. Forskere kritiserer udvælgelsen og peger på, at noget af kvælstoffet kommer fra landbruget selv.
En skov kan godt udvaske betydelige mængder kvælstof. Men hvad fortæller enkelte skove med høje målinger om effekten af at tage landbrugsjord ud af drift?
Det spørgsmål står centralt i en strid mellem FødevareDanmark og forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
Organisationen har fremhævet historiske målinger fra fem skovområder som anledning til at stille spørgsmål til beregningsgrundlaget for den nye kvælstofregulering. Forskerne mener, at udvælgelsen giver et misvisende billede af skovenes udvaskning.
»Her har de bare taget de allerhøjeste værdier, man kunne finde,« siger Per Gundersen, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, til TjekDet.
Fem høje målinger er blevet omdrejningspunkt
De fremhævede skovområder har ifølge TjekDets gennemgang historiske udvaskningstal på omkring 44 til 60 kilo kvælstof pr. hektar om året.
FødevareDanmark mener, at tallene gør det relevant at undersøge, hvad der sker, når næringsrig landbrugsjord overlades til naturen.
Organisationen afviser over for TjekDet, at de fem områder skal bruges til at beregne et gennemsnit for dansk natur. Den efterlyser derimod dokumentation for, hvordan forskelle mellem lokaliteter indgår i myndighedernes beregninger.
Forskerne indvender, at de høje værdier ikke er repræsentative. De peger samtidig på, at kvælstof fra luften kan påvirke skovene. Dermed kan en skov modtage kvælstof fra aktiviteter uden for selve skovområdet.
Organisation efterlyser professorens grundlag
Uenigheden har også udløst en diskussion om selve debatten.
I en pressemeddelelse fra 26. oktober oplyser FødevareDanmark, at Per Gundersen i en LinkedIn-besked har opfordret organisationen til at fjerne sin tidligere pressemeddelelse om skovene.
Direktør Leif Wilson Laustsen efterlyser en faglig diskussion og dokumentation for professorens vurdering af husdyrproduktionens betydning.
»Vi ved godt, at husdyrproduktionen bidrager til kvælstofdepositionen. Men skovene modtager også kvælstof fra andre kilder, både danske og udenlandske,« siger han.
FødevareDanmark understreger, at organisationen ønsker mere viden om udviklingen i urørte skove over længere tid. Den mener ikke, at henvisninger til gennemsnit alene besvarer spørgsmålet om de konkrete områder.
Den oprindelige forskning viser store forskelle
Et af de forskningsbidrag, som indgår i diskussionen, er Københavns Universitets gennemgang af nitratudvaskning fra otte danske skove fra 2008.
Her varierede den gennemsnitlige årlige udvaskning fra nul til 44 kilo kvælstof pr. hektar. De største tab blev fundet i løvskove på næringsrig lerjord.
Forskerne beskrev flere forhold med betydning for resultatet: jordbund, kvælstoftilførsel fra luften, tidligere arealanvendelse og den mængde kvælstof, som træer og jord kan tilbageholde.
Suserup Skov skilte sig ud ved at udvaske mere kvælstof, end der blev tilført. En mulig forklaring var et ophobet lager i jorden, blandt andet i kombination med manglende fjernelse af kvælstof gennem hugst.
Men forfatterne satte en tydelig grænse for fortolkningen:
»Vi kan dog ikke konkludere, at andre urørte skove vil have samme udvaskning som Suserup Skov,« skrev de.
Hvad sker der efter skovrejsning?
I det senere virkemiddelkatalog fra Aarhus Universitet fra 2020 anslås udvaskningen fra skov rejst på landbrugsjord til gennemsnitligt otte kilo kvælstof pr. hektar årligt med et usikkerhedsinterval på fem til 15 kilo.
Rapporten beskriver samtidig, at udvaskningen i de første år kan være på niveau med landbrugsdrift. Jordbearbejdning og renholdelse omkring de nye træer kan frigive kvælstof.
Der er altså dokumenteret variation mellem skove og over tid. Striden handler om, hvilke konklusioner man kan drage af den variation, og om fem høje historiske målinger kan bruges til at rejse generel tvivl om gevinsten ved at omlægge landbrugsjord.