Tre Venstre-medlemmer kræver svar på, om regeringen har lovgrundlaget på plads til at bremse nye og større konventionelle griseproduktioner. SAGRO anfægter også hjemlen til indgrebet.

Kan regeringen stoppe udvidelser af konventionelle griseproduktioner gennem en bekendtgørelse, eller kræver det en ny lov?

Det spørgsmål skal justitsminister Nicolai Wammen og minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen nu forklare sig om over for Folketinget.

Venstre-medlemmerne Marie Bjerre, Thomas Danielsen og Preben Bang Henriksen har stillet to samrådsspørgsmål, der både handler om det juridiske grundlag for grisestoppet og om virksomhedernes mulighed for at stole på deres rammevilkår.

I det første samrådsspørgsmål efterlyser de blandt andet »det konkrete hjemmelsgrundlag«, som efter Justitsministeriets vurdering gør det muligt at gennemføre stoppet uden ny lovgivning.

Bekymring rækker ud over grisestaldene

De tre politikere vil også have ministrene til at forholde sig til kritikken af den juridiske vurdering.

I det andet samrådsspørgsmål løfter de sagen ud over landbruget. Her spørger de til konsekvenserne, hvis regeringen gennem bekendtgørelser kan ændre virksomheders rammevilkår uden først at få vedtaget en ny lov.

De fremhæver »virksomhedernes retssikkerhed og investeringssikkerhed« og henviser til bekymringer rejst af Dansk Industri.

Samtidig peger de på, at regeringsgrundlaget fra juni beskrev et midlertidigt stop gennem et lovforslag. Ministrene bliver dermed bedt om at forklare både valget af fremgangsmåde og de juridiske grænser for den.

Begge samrådsspørgsmål blev stillet 23. oktober og står fortsat som ubesvarede på Folketingets hjemmeside.

SAGRO: Dyrevelfærd er ikke lovens område

Også hos SAGRO møder regeringens fremgangsmåde kritik.

Rådgivningsvirksomheden argumenterer for, at husdyrbrugloven regulerer produktionens påvirkning af omgivelserne, mens begrundelsen for grisestoppet handler om at forbedre dyrevelfærden.

Efter SAGROs vurdering kan loven derfor ikke bruges som grundlag for det varslede ansøgningsstop.

»En ugyldig hjemmel betyder, at det varslede ansøgningsstop er ulovligt,« skriver SAGRO i sin gennemgang af sagen.

SAGRO forventer på den baggrund, at stoppet skal genbehandles og gennemføres med ny lovgivning og en ny ikrafttrædelsesdato.

Det er rådgivningsvirksomhedens juridiske vurdering. Samrådsspørgsmålene er heller ikke i sig selv en afgørelse af, om regeringens fremgangsmåde er lovlig.

Ministeren har fremlagt et notat

Christian Rabjerg Madsen har allerede besvaret et tidligere spørgsmål om, hvorvidt sagen havde været forelagt Justitsministeriets Lovafdeling.

I ministerens svar til Folketinget henviser han til et vedlagt notat om de to ministeriers vurdering af hjemmelsspørgsmålet.

De nye samrådsspørgsmål viser, at de tre Venstre-medlemmer ønsker vurderingen uddybet og kritikken behandlet politisk.

Ansøgningsdatoen får betydning

For griseproducenter med byggeplaner er spørgsmålet konkret.

I styrelsens vejledning om grisestoppet beskrives regler med ikrafttræden 26. oktober, som omfatter ansøgninger indgivet fra og med 23. september.

Ansøgninger indgivet før skæringsdatoen er undtaget. Det samme gælder økologisk griseproduktion og frilandsproduktion.

Vejledningen beskriver desuden muligheder for at ændre eksisterende anlæg, når produktionsarealet med grise ikke udvides.

Dermed handler striden både om regeringens juridiske værktøj og om, hvilke investeringer landmænd kan få tilladelse til at gennemføre.