Et generationsskifte handler også om det liv, der begynder bagefter. Hos SAGRO møder rådgiverne landmandspar, som har svært ved at tage hul på samtalen om en hverdag uden bedriften.
Gården kan sælges. Men hvad skal erstatte hverdagen, fællesskabet og følelsen af at være den, der får det hele til at fungere?
Det spørgsmål kan være vanskeligt at besvare efter et arbejdsliv, hvor landbruget har fyldt det meste. For nogle landmænd er udsigten til at stoppe derfor også forbundet med bekymringer, som hverken en ejendomsvurdering eller en pensionsberegning giver svar på.
Det beskriver ledelsesrådgiver Bettina Byskov fra SAGRO i en artikel om landmandslivet efter bedriften, offentliggjort i april.
Hun sammenfatter et af spørgsmålene sådan:
»Hvem er jeg, når jeg ikke er landmand,« siger Bettina Byskov i artiklen.
Når telefonen ikke længere ringer
Bettina Byskov peger på, at landbruget for mange også udgør deres sociale liv. Kontakten til rådgivere, dyrlæger, erfagrupper og andre landmænd er vævet ind i arbejdet.
Når gården bliver overdraget, ændrer den kontaktflade sig. Samtidig har fritidsinteresser måske fået begrænset plads gennem årene.
Også bolig og familieliv kræver overvejelser. Skal parret blive tæt på markerne, flytte nærmere børnene eller begynde et andet sted?
Det er blandt de spørgsmål, SAGRO har samlet landmænd og ægtefæller om i netværket Landmandspar 55+. Formålet er at få samtalen i gang, mens der stadig er tid til at træffe valg.
To mennesker skal finde en fælles retning
Virksomhedsrådgiver Thomas Christensen beskriver i en opfølgende SAGRO-artikel fra juni, hvordan deltagerne drøftede frihed, fritid, bolig og nye roller i hverdagen.
»Mange går med tankerne selv, men får aldrig rigtig sat sig ned og talt dem igennem,« fortæller han.
Netværket giver mulighed for både at høre andre pars erfaringer og undersøge, hvad man selv ønsker. Thomas Christensen fremhæver deltagernes vilje til at tale åbent, mens fremtiden endnu kan påvirkes.
Hans pointe er, at handlekraft også kan bestå i at stoppe op. Den næste fase behøver ikke være nært forestående, før den fortjener opmærksomhed.
Økonomien skal også være klar
Den personlige afklaring står ikke alene. Bedriftens økonomi kan kræve mange års forberedelse, før en overdragelse er realistisk.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug beskriver, at opbygning af egenkapital og forbedring af produktiviteten kan tage seks til otte år. En ønsket salgspris kan samtidig være vanskelig at forene med det afkast, driften faktisk leverer.
»Begynd processen, mindst fem år før generationsskiftet skal finde sted,« anbefaler chefkonsulent Jens Peter Hermansen på centrets hjemmeside.
Ved familiehandler kan forældrenes behov for en økonomisk tryg pensionisttilværelse lægge pres på næste generation. Centret anbefaler derfor realistiske prisforventninger og hver sin rådgiver.
Det beskriver også en metode, hvor familiemedlemmer og andre berørte bliver interviewet hver for sig, før interesserne drøftes på et fælles møde.
Dermed får både køberens planer og sælgerens liv efter gården plads i processen. Før underskrifterne skal falde, skal familien også finde ud af, hvad der skal komme bagefter.