.jpg){kind=link}
Kun en begrænset del af landmændenes opsparede efterafgrøder foreslås overført til det nye kvælstofsystem. Resten skal bortfalde, fremgår det af et nyt høringsudkast.
Har bedriften efterafgrøder stående i banken, er der grund til at se nærmere på overgangsreglerne for 2027.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt tre reviderede bekendtgørelsesudkast i supplerende høring. Et af de centrale punkter er, hvor meget af den eksisterende efterafgrødeopsparing landmændene kan tage med ind i den nye udledningsbaserede regulering.
Forslaget giver mulighed for at overføre en del af opsparingen. Men der er et loft, og resten skal slettes.
”Opsparede efterafgrøder, der ikke overføres, bortfalder,” står der i udkastets bestemmelse om overførsel til 2027.
Loft på 0,11 kilo pr. hektar
Efter udkastet kan virksomheden få overført op til 0,11 kilo kvælstof pr. hektar af de marker, der indgår i dens udledningskvoteareal.
Det er kvælstof opgjort som udledningskvote. Tallet kan derfor ikke læses som en tilsvarende mængde gødning, der må køres ud på marken.
For en bedrift med 200 hektar udledningskvoteareal giver loftet eksempelvis mulighed for at overføre højst 22 kilo kvælstof i udledningskvote. Det er et regneeksempel efter udkastets sats.
Selve omregningen sker ved, at én hektar opsparede efterafgrøder bliver til 9,24 kilo kvælstof i opsparet udledningskvote. Har bedriften en større opsparing, end hektarloftet giver plads til, kan den altså ikke overføre det hele.
Derfor bruges en standardsats
I høringsbrevet forklarer styrelsen, at efterafgrødernes geografiske placering ikke har været registreret.
Omregningen bygger derfor på standardforudsætninger: en udvaskningsreducerende effekt på 33 kilo kvælstof pr. hektar i rodzonen og en gennemsnitlig kvælstofretention på 72 procent.
Retention beskriver den del af kvælstoffet, som tilbageholdes eller omsættes, inden det når kystvandet. Med de valgte forudsætninger ender den beregnede effekt på 9,24 kilo.
Hektarloftet tager udgangspunkt i den politiske aftale om at kunne overføre opsparing svarende til højst 0,5 procent af bedriftens andel af statusbelastningen.
Markplanen bliver afgørende
Overførsel kræver efter forslaget, at virksomheden har uforbrugte opsparede efterafgrøder og indberetter sin markplan rettidigt. Datoen 20. april står fortsat i kantede parenteser i udkastet og er dermed ikke en endeligt fastsat frist i materialet.
Har bedriften arealer i flere kystvandoplande, fordeles den overførte effekt forholdsmæssigt efter udledningskvotearealet.
Reglerne er endnu i høring. Styrelsen beder om bemærkninger til de ændrede og tilføjede bestemmelser senest 27. oktober 2026.
For landmanden er det centrale spørgsmål derfor både, hvor stor opsparingen er, og hvor meget af den der faktisk får værdi i det nye system. Hele høringen og bilagene findes på Høringsportalen.