Et stort område langs motorvejen mod Silkeborg skal rumme natur, virksomheder, solceller og vindmøller. Byrådet har godkendt helhedsplanen og afsat 67 millioner kroner til jordkøb. Lodsejerne skal tilbydes opkøb på samme vilkår, uanset hvad deres jord skal bruges til.
Marker langs Herningmotorvejen kan få en helt anden fremtid.
Herning Byråd vedtog tirsdag 6. oktober helhedsplanen for Energibåndet, som omfatter et område på cirka 600 hektar øst for Herning. Her skal landbrugsarealer omlægges til en kombination af natur, vedvarende energi og erhverv.
Planen rummer cirka 360 hektar natur, 100 hektar erhvervsjord, 120 hektar solceller og fem vindmøller med en højde på 150 meter.
Men projektet har en afgørende betingelse: Det skal gennemføres samlet. Erhverv, energi og natur skal følges ad.
»Med energibåndet viser vi, hvordan fremtidens arealudvikling kan se ud,« siger Herning Kommunes borgmester, Dorte West (V), i kommunens meddelelse om beslutningen.
Jordens fremtid skal ikke afgøre vilkårene
For områdets landmænd og øvrige ejere er opkøbsmodellen en central del af planen.
Under arbejdet med projektet har lokale borgere peget på, at jord til natur normalt er mindre værd end jord til erhverv og energiproduktion. Det kan gøre det vanskeligt at få alle dele af en samlet omlægning til at lykkes.
Kommunens model skal håndtere den forskel.
»Princippet for den finansielle model er, at lods- og boligejere tilbydes opkøb på samme vilkår, uanset om jorden ligger på fremtidig natur, erhverv eller energijord,« står der i sagsfremstillingen til byrådets møde, punkt 151.
Priserne skal beregnes ud fra den nuværende markedsværdi af bolig og jord med et tillæg. Modellen betyder således fælles vilkår for opkøbene, mens den enkelte ejendoms markedsværdi fortsat indgår i prisen.
Tanken er, at gevinsterne ved at udvikle erhverv og energi også skal være med til at finansiere naturen.
67 millioner er afsat til 2028
Byrådet har afsat 67 millioner kroner til kommunens køb af arealer og ejendomme til erhvervsområdet. Beløbet ligger i 2028 og er eksklusive moms.
Pengene kan bruges, når de nødvendige købsaftaler er på plads, og lokalplanen er vedtaget. Frigivelsen af beløbet skal senere behandles politisk.
Desuden er der bevilget 2,5 millioner kroner i 2026 til at modne projektet og bringe det videre.
Dermed har byrådet godkendt retningen og den økonomiske ramme. De konkrete jordhandler og den videre planlægning mangler fortsat.
Et privat konsortium skal indgå aftalerne
Et privat konsortium skal tilbyde lodsejerne købsaftaler på optionsbasis. Hvis de nødvendige aftaler kommer på plads, kan kommunen sætte den videre planlægning i gang.
Når lokalplanen er endeligt vedtaget, kan opkøbene gennemføres. Kommunen skal derefter købe erhvervsjorden af konsortiet, mens konsortiet skal udvikle energiområdet og naturprojektet.
Realiseringen afhænger derfor både af aftaler med ejerne og af det kommende plangrundlag.
Dansk Folkeparti tiltrådte som det eneste parti ikke indstillingen. Det fremgår af byrådets referat, som ikke angiver partiets begrundelse.
Virksomheder skal bruge strømmen lokalt
Energibåndet strækker sig over cirka 5,7 kilometer mellem Knudmosesøerne i vest og grænsen til Ikast-Brande Kommune i øst.
Placeringen langs motorvejen skal gøre erhvervsområdet attraktivt for virksomheder med behov for gode transportforbindelser. Samtidig er ambitionen, at virksomhederne skal kunne bruge strøm fra områdets vindmøller og solceller gennem direkte elforbindelser.
Virksomhederne skal også bidrage til driften af naturarealerne. Energi, erhverv og natur bliver dermed knyttet sammen både fysisk og økonomisk, beskriver kommunen på projektsiden om Energibåndet.
Naturen skal åbnes for offentligheden
De planlagte naturarealer skal omfatte våd natur, skov og lysåbne områder. Grønne passager skal forbinde naturområderne, mens skovbeplantning også skal afskærme solceller og erhvervsbyggeri.
Intentionen er, at naturen bliver offentligt tilgængelig.
For landbruget i området kan planen betyde en omfattende ændring af arealanvendelsen. Men før marker bliver til skov, solcellearealer og erhvervsgrunde, skal den samlede model fungere i praksis.
Det er netop betydningen af princippet om alt eller intet: Naturdelen skal realiseres sammen med de dele af projektet, der skaber indtægterne.