En lang sagshistorik ved Løgumkloster sætter kommunernes håndhævelse til debat. Tønder Kommune peger på fremskridt efter intensivt tilsyn.
Et landbrug ved Løgumkloster har siden 2008 givet anledning til 49 kommunale håndhævelser fordelt på 15 miljøsager.
Det fremgår af en gennemgang hos DM Bio, som bygger på aktindsigt hos Tønder Kommune. Sagen er omtalt af JydskeVestkysten.
De 49 reaktioner omfatter 38 indskærpelser, ni påbud og to politianmeldelser. Det er dermed forskellige former for myndighedsindgreb, ikke 49 bøder eller domme.
Sagerne omfatter blandt andet overløb fra en restvandsbeholder, gødning på vandmættet jord og utætte begrænsninger på en møddingsplads.
Kommunen mener, at opfølgning virkede
Tønder Kommunes afdelingsleder for Myndighed, Tina Bagge Bonnichsen, forsvarer en tilgang, hvor dialog kombineres med opfølgende tilsyn.
Hun fremhæver især indsatsen i 2022. Herefter registrerede kommunen færre indskærpelser ved tilsynene i 2024 og 2025, selv om der fortsat blev givet fire i de to år.
Danmarks Sportsfiskerforbund efterlyser en skarpere reaktion, når forurening allerede har ramt et vandløb.
»Hvis ikke der følger en straf med, eller der er en reel risiko for straf, når der forurenes, er lovgivningen virkningsløs,« siger natur- og miljøkonsulent Torben Hansen til DM Bio.
Ensilagesaft kan tømme vandet for ilt
Problemet rækker ud over den enkelte ejendom.
I en tidligere gennemgang af ensilagesaft beskriver DM Bio, hvordan organisk materiale fra ensilage kan skabe et meget stort iltforbrug i mindre vandløb.
Når materialet nedbrydes, bruger bakterier ilten. Det kan forringe forholdene for fisk og smådyr og i alvorlige tilfælde slå livet i vandløbet ihjel.
Miljøtekniker Sten Bøgild Frandsen fra Kolding Kommune beskriver koncentrationen sådan:
»Ufortyndet ensilagesaft kan være mere end 200 gange mere iltforbrugende end urenset spildevand,« siger han til DM Bio.
Kolding Kommune undersøgte 18 udvalgte lokaliteter med risiko for problemer. I marts 2024 fandt kommunen forurening fra 11 ejendomme. Ved en ny undersøgelse i januar 2025 var tallet ti.
Lokaliteterne var udvalgt efter risiko. Tallene kan derfor ikke bruges som en opgørelse over alle kvægbrug.
Hvornår er dialog tilstrækkelig?
Sagen ved Løgumkloster viser forskellen mellem at få rettet et konkret forhold og at få stoppet et tilbagevendende problem.
En indskærpelse gør opmærksom på, at reglerne skal overholdes. Et påbud stiller et bindende krav om en ændring. En politianmeldelse sender spørgsmålet om straf videre.
For kommunen handler håndhævelsen derfor både om, hvad der er sket, hvor alvorligt det er, og om tidligere reaktioner har fået forholdene bragt i orden. Den lange sagshistorik gør netop effekten af opfølgningen til det centrale spørgsmål.