Alex Vanopslagh kritiserer regeringens løfte om lavere fødevarepriser. Ministeriets egne beregninger viser, at administrationsudgifter ventes at tage en del af momslettelsen.

Løftet om billigere mad får en hård medfart fra Alex Vanopslagh.

I et opslag på LinkedIn angriber Liberal Alliances formand regeringens regnestykke bag en lavere fødevaremoms. Han mener, at gevinsten for forbrugerne er usikker, mens finansieringen gennem fastfrosne skattebeløbsgrænser vil kunne mærkes.

»Regeringen har et dårligt tilbud til dig!« skriver han i opslaget på LinkedIn.

Kritikken retter sig både mod tidspunktet for en momslettelse, dens gennemslag i butikkerne og den måde, regeringen vil skaffe pengene på.

Ministeriet regner med 96 procent

Vanopslagh anfører i opslaget, at regeringen har antaget, at hele momslettelsen ender hos kunden.

Det kræver en præcisering.

I et svar til Folketingets Skatteudvalg fra 16. september skriver Skatte- og Vækstministeriet, at det som udgangspunkt regner med, at momsændringer slår igennem i forbrugerpriserne.

Men differentieret moms giver også virksomhederne ekstra administration. Ministeriet forventer, at disse omkostninger på længere sigt bliver lagt over i priserne.

»Det indebærer, at momsnedsættelsen ikke fuldt ud kommer forbrugerne til gode,« skriver ministeriet i svaret til Skatteudvalget.

Ministeriets daværende skøn var årlige administrationsudgifter på cirka 725 millioner kroner og et prisgennemslag på omtrent 96 procent. Skønnet er behæftet med stor usikkerhed og skal opdateres, når ordningens afgrænsning og byrder er bedre belyst.

Der er altså forskel på at forudsætte, at en afgiftslettelse påvirker priserne, og at regne med, at forbrugerne får hele beløbet efter ekstra omkostninger.

Strid om finansieringen

Vanopslaghs anden hovedkritik handler om fastfrysningen af beløbsgrænser i skattesystemet.

Når grænser står stille, mens lønninger stiger, kan en større del af indkomsten blive beskattet, end hvis grænserne var blevet reguleret op. Vanopslagh foretrækker i stedet skattelettelser i bunden og henviser til Liberal Alliances forslag om et skattefrit beløb på de første 5.000 kroner af den månedlige arbejdsindkomst. Kilde: LinkedIn-opslaget.

Regeringens argument er, at finansieringen skal vurderes sammen med gevinsten ved billigere fødevarer.

På et pressemøde 19. august forklarede Mette Frederiksen, at fastfrysningen skal bidrage til at finansiere momslettelsen. Hun sagde samtidig, at ekstra indtægter i en overgangsperiode skal tilbageføres til danskerne på anden vis. Kilde: Statsministeriets referat.

Butiksprisen bliver den afgørende prøve

For fødevarebranchen handler sagen både om kundernes købekraft og nye administrative opgaver.

En lavere moms kan sænke prisen, uden at producentens pris ændres. Men den endelige besparelse afhænger også af omkostninger og den øvrige prisudvikling.

Striden står derfor om, hvor stor lettelsen bliver i praksis, hvem der finansierer den, og hvornår kunderne kan mærke den ved kassen.