Danskerne lægger vægt på dyrevelfærd og danske råvarer. Men pris og uklare budskaber spænder ben, når ønskerne skal omsættes til indkøb, viser en ny analyse.
Landmanden kan forbedre forholdene i stalden. Men hvis forbrugeren skal betale ekstra, skal forskellen også være til at forstå ved køledisken.
Det er en central udfordring i en ny forbrugeranalyse fra Landbrug & Fødevarer, offentliggjort 8. oktober.
Omkring seks ud af ti danskere tillægger dyrevelfærd og danske eller lokale råvarer betydning, når de køber fødevarer. Samtidig vejer smag, pris og kvalitet tungt i deres prioriteringer.
Undersøgelsen bygger på svar fra 1.585 danskere og er gennemført af Voxmeter i juni 2026.
Prisen spænder ben
55 procent peger på en for høj pris som en barriere for at købe mere bæredygtigt producerede fødevarer. 38 procent oplever, at det er svært at gennemskue, om varerne er produceret bæredygtigt.
»Hvis et produkt koster mere, skal det være klart for forbrugeren, hvad merprisen dækker, og hvorfor valget giver mening,« skriver Landbrug & Fødevarer i rapporten.
Undersøgelsen måler deltagernes egne vurderinger og prioriteringer. Den følger ikke deres faktiske indkøb.
For producenter, der arbejder med særlige kvaliteter, peger resultaterne derfor på et konkret spørgsmål: Kan kunden hurtigt se, hvad der er anderledes ved netop denne mælk, kylling eller pakke grisekød?
Hjerterne beskriver konkrete krav
Et eksisterende redskab er Det Statslige Dyrevelfærdsmærke.
Mærket findes i tre niveauer og bruges på kød og mejeriprodukter. Allerede det første niveau stiller krav ud over lovgivningens minimum, mens kravene øges med flere hjerter. Kilde: Fødevarestyrelsen.
Kravene afhænger af dyrearten. For grise omfatter de blandt andet plads, halm og hele haler. For kyllinger indgår langsommere voksende racer, og for kvæg indgår blandt andet staldforhold og kontakt mellem kalve.
På de højere niveauer kommer yderligere krav til eksempelvis plads, græsning eller udearealer. Kilde: Fødevarestyrelsens gennemgang af hjerterne.
»For hvert ekstra hjerte stiger dyrevelfærden,« skriver styrelsen på samme side.
Dermed knyttes mærkningen til bestemte produktionsforhold, som kan forklares til kunden.
Interessen skal blive til efterspørgsel
For landbruget er forskellen mellem interesse og køb afgørende. Ændrede produktionsforhold skal kunne finde et marked, hvis de skal bære en meromkostning.
En generel erklæring om bæredygtighed fortæller ikke nødvendigvis kunden, hvad landmanden konkret har gjort. Oplysninger om dyrenes plads, adgang til græs eller andre dokumenterede forhold gør valget mere håndgribeligt.
Analysen giver derfor fødevarebranchen en opgave, som rækker fra stalden til butikkens hylde: Merprisen skal forbindes med en tydelig egenskab, kunden værdsætter.
Forbrugernes interesse er til stede. Konkurrencen om pengene i indkøbskurven er det også.