Landmænd skal i højere grad betales for resultater inden for klima, kvælstof, natur og dyrevelfærd. Det foreslår ti organisationer i et fælles udspil til fremtidens landbrugsstøtte.
Hvor meget jord en bedrift råder over, skal fylde mindre, når EU-støtten fordeles. Til gengæld skal bedriftens resultater for miljø, klima og dyrevelfærd fylde mere.
Sådan lyder hovedideen i et fælles forslag fra ti organisationer, som vil ændre den danske udmøntning af EU’s landbrugsstøtte efter 2027.
Betalingen skal knyttes til et klimaregnskab, et kvælstofregnskab, et naturindeks og et dyrevelfærdsindeks.
»Jo bedre resultater, jo højere betaling og omvendt,« skriver Økologisk Landsforening i præsentationen af forslaget.
Udspillet er sendt til ministeren for natur og dyrevelfærd samt områdets politiske ordførere.
Vil gøre hensyn til en indtægt
Organisationernes mål er at gøre det økonomisk attraktivt at levere de resultater, som samfundet efterspørger.
Bag udspillet står blandt andre Økologisk Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Rådet for Grøn Omstilling og Danmarks Biavlerforening.
For landmanden vil en sådan model ændre grundlaget for at regne på støtteindtægten. Arealet alene vil ikke kunne fortælle, hvor stor betalingen bliver. Resultaterne på bedriften vil også skulle dokumenteres og vurderes.
Det gør opgørelsesmetoderne til et centralt spørgsmål: Hvordan sammenlignes forskellige bedriftstyper, og hvordan bliver forbedringer omsat til betaling? Det er spørgsmål, som får direkte betydning for, hvilke investeringer og ændringer der kan betale sig.
EU-Kommissionen holder fast i arealet
Forslaget kommer midt i diskussionen om EU’s landbrugspolitik for perioden 2028 til 2034.
EU-Kommissionens eget udspil fastholder en arealbaseret indkomststøtte, men foreslår, at betalingen gradvist reduceres for større bedrifter. Kommissionen har også foreslået et loft over denne støtte på 100.000 euro pr. bedrift om året.
Medlemslandene skal have mulighed for at tilpasse støtten og supplere med andre betalinger. Der lægges blandt andet op til målrettet hjælp til unge landmænd og en enklere ordning for små bedrifter. Kommissionen gennemgår sit forslag her.
De ti organisationer ønsker dermed en større forskydning mod betaling for dokumenterede resultater, end Kommissionens arealmodel i sig selv indebærer.
Grøn støtte findes allerede
Den nuværende landbrugsstøtte indeholder allerede miljøkrav og frivillige grønne ordninger.
I den gældende landbrugspolitik for 2023 til 2027 skal medlemslandene som udgangspunkt afsætte 25 procent af de direkte betalinger til bioordninger. Ordningerne kan blandt andet støtte økologi, biodiversitet og bedre dyrevelfærd. Deltagelsen er frivillig for landmanden. EU-Kommissionen forklarer bioordningerne her.
Debatten handler derfor om, hvor stor en del af støtten der fremover skal afhænge af grønne resultater. For landmændene kan svaret flytte både indtægter og investeringsmuligheder. Organisationernes model er et politisk forslag og ændrer endnu ikke de gældende støtteordninger.