Danmarks Naturfredningsforening kræver hurtigere politisk handling efter regeringens nye klimaprogram. Samtidig undersøger forskere fortsat, hvorfor køer reagerer forskelligt på Bovaer.
Der er stadig et betydeligt hul mellem landbrugets forventede udledninger og sektorens klimamål for 2030.
Det vurderer Danmarks Naturfredningsforening på baggrund af regeringens nye klimaprogram. Foreningen angiver, at der mangler reduktioner på 0,7 millioner ton for at nå målets nedre grænse på 55 procent og 2,8 millioner ton for at nå den øvre grænse på 65 procent.
Foreningen vil derfor have regeringen til at forberede nye initiativer nu.
»Jeg er glad for, at klimaministeren utvetydigt slår fast, at klimamålet for landbruget skal nås,« siger direktør Lars Midtiby i foreningens reaktion fra 2. oktober.
Tiden bliver afgørende
DN peger især på langsom udtagning af lavbundsjorder, usikkerhed om Bovaer og en udskudt pyrolysepulje.
Det er forskellige indsatser, men de har samme tidsmæssige udfordring: En forventet reduktion skal også gennemføres, før den kan tælle i 2030.
Foreningen efterlyser derfor et hurtigt politisk genbesøg af landbrugets klimaindsats.
Klimaprogrammet er regeringens årlige status til Folketinget. Her skal klimaministeren vurdere, om det kan sandsynliggøres, at Danmark når sine klimamål. Programmet er en del af den løbende opfølgning, som klimaloven kræver. Ministeriets præsentation og program findes her.
Tallene på 0,7 og 2,8 millioner ton ovenfor er gengivet fra DN’s vurdering af landbrugets målopfyldelse.
Bovaer undersøges tættere
Bovaer er et af de virkemidler, hvor den praktiske anvendelse fortsat undersøges.
Aarhus Universitet satte i slutningen af september et nyt forskningsprojekt i gang, som følger besætninger, når mange mælkeproducenter igen begynder at tildele stoffet i oktober. Forskerne skal blandt andet undersøge, om egenskaber ved foderet påvirker køernes reaktion.
Baggrunden er forskellige erfaringer fra 2025. Nogle producenter rapporterede lavere foderoptagelse og sygdomstegn, mens andre ikke oplevede negative virkninger. Universitetet beskriver det nye projekt her.
Rapport fandt ikke et samlet negativt aftryk
En tidligere undersøgelse fra Aarhus Universitet omfattede 73 besætninger. Den fandt ikke en samlet stigning i dødelighed eller et generelt fald i mælkeydelsen efter introduktionen af Bovaer.
Forskerne understregede samtidig, at forskelle mellem besætninger og begrænsninger i registreringerne kunne skjule nogle problemer.
»Vi kan ikke se noget tydeligt samlet aftryk af Bovaer på hverken produktion, sygdom eller dødelighed i de data, vi har analyseret,« siger lektor Niels Bastian Kristensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab i universitetets gennemgang.
Klimaindsatsen står dermed med både en politisk deadline og praktiske spørgsmål, som kræver afklaring. For landmændene får det betydning for, hvilke løsninger der bliver tilgængelige, og hvilke investeringer de skal planlægge frem mod 2030.