Lattergas står for 39 procent af spildevandsselskabernes indberettede driftsudledninger. Nye klimatal viser, hvor selskaberne skal sætte ind, men opgørelsen omfatter fortsat ikke anlæg og nybyggeri.
Når spildevand bliver renset, kan processen selv udlede drivhusgasser.
Det fremgår af vandsektorens nye indberetninger til Parismodel 2.0, hvor lattergas fra biologiske renseprocesser udgør 39 procent af spildevandsselskabernes indberettede udledning.
Metan fra biogasanlæg er en anden væsentlig post. Dermed ligger en stor del af udfordringen i selve behandlingen af spildevandet og det slam, der følger med.
I alt har 51 drikkevandsselskaber og 61 spildevandsselskaber deltaget i den frivillige indberetning. De repræsenterer omkring 60 procent af vandmængden, oplyser brancheorganisationen DANVA.
Flere kilder kommer med
Modellen skal give selskaberne et fælles grundlag for at beregne deres klimaaftryk og finde de steder, hvor reduktioner kan gøre størst forskel.
Den er blevet udvidet i forhold til den første Parismodel. Det gør også målet om klimaneutralitet vanskeligere at nå.
»Til gengæld er den nye model mere retvisende,« siger Line Møller Ringgaard, konsulent hos DANVA, i organisationens gennemgang af indberetningerne.
Slam er eksempelvis kommet med i beregningerne. Selskaberne kan bruge resultaterne til at prioritere mellem indsatser mod procesudledninger og ændringer i den øvrige drift.
»Fremfor alt giver indberetningerne åbenhed i data,« siger hun.
Drift er en del af regnskabet
Parismodel 2.0 omfatter driftsudledninger. Klimaaftrykket fra investeringer, anlæg og nybyggeri indgår fortsat ikke, understreger Miljøstyrelsens beskrivelse af modellen.
De 39 procent er derfor lattergassens andel af de indberettede driftsudledninger fra spildevandsselskaberne. Tallet kan ikke bruges som dens andel af hele vandsektorens samlede klimaaftryk.
Modellen inddrager flere væsentlige emissionskilder og følger i højere grad den internationale drivhusgasprotokol. Det giver et bredere billede af driften og gør sammenligninger mellem selskaber mere brugbare.
Løsninger skal virke på anlægget
Der er allerede gennemført forsøg med at begrænse udledningerne.
I Miljøstyrelsens ARES-projekt blev der demonstreret en reduktion i metanudledningen på 45 procent ved en kombination af overdækket slamlager og et vakuumsystem.
Projektet undersøgte også styringsstrategier til at mindske lattergas fra Egå Renseanlæg. Her gjorde ændringer i belastning og drift det vanskeligt at konkludere, om tiltagene havde den ønskede effekt.
Forsøgene viser, hvorfor både måling og afprøvning er nødvendige. Et tiltag skal fungere under anlæggets faktiske driftsforhold, før effekten kan vurderes sikkert.
For landbruget er opgørelsen relevant som baggrund for debatten om klima og vandmiljø. Spildevandsrensning fjerner forurening fra vandet, men har samtidig sit eget klimaaftryk. De to forhold skal opgøres hver for sig, hvis indsatsen skal vurderes præcist.