Da Jørgen Schmidt begyndte at give sine køer Bovaer, blev skærmen med besætningens sundhedstal rød. Nu nærmer endnu en fodringsperiode sig, og mælkeproducenten vil ikke gentage forsøget. Et juridisk notat bestilt af Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter rejser spørgsmålet, om en hel besætning bør kunne fritages, mens EU undersøger meldingerne om syge køer.
Det begyndte ikke med en principiel modstand. Da Jørgen Schmidt sidste efterår tog det metanreducerende fodertilsætningsstof Bovaer i brug, gjorde han det, fordi han skulle. Men efter omkring ti dage begyndte han ifølge sin egen beskrivelse at se køer, der ikke ville gå til malkerobotten, diarré, mindre drøvtygning og faldende ædelyst.
På skærmen i stalden samlede advarslerne sig.
»Alle parametre, de var bare røde,« fortæller han i septemberudgaven af podcasten Mælketanken.
Efter 17 dage tog han stoffet ud af foderet. En uge senere så han tegn på bedring. Oplevelsen har sat sig i mere end produktionstallene. Han fortæller, at det blev svært både for ham og medarbejderne at møde ind og passe dyr, de oplevede som syge.
»Det er simpelthen ikke sjovt at passe syge dyr,« siger Schmidt.
Det er ikke dokumenteret, at Bovaer var årsag til symptomerne i besætning. Netop spørgsmålet om sammenhængen er under undersøgelse. Men erfaringen forklarer, hvorfor formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, LDM, ikke ser den kommende fodring som en almindelig opgave i kalenderen.
To hensyn i samme foderbord
Bovaer indeholder stoffet 3-NOP, der mindsker dannelsen af metan under koens fordøjelse. EU godkendte tilsætningsstoffet i 2022 efter en vurdering, som fandt det sikkert under de godkendte anvendelsesbetingelser. I Danmark skal mange konventionelle mælkeproducenter reducere køernes metanudledning. De kan opfylde kravet ved at bruge Bovaer i 80 dage om året eller ved at fodre med ekstra fedt hele året. Fødevarestyrelsen beskriver reglerne her.
For Schmidt er klimamålet ikke stridens kerne. I podcasten siger han, at landmændene gerne vil bidrage til at sænke udledningen. Hans grænse går ved at gentage en fodring, som han forbinder med mistrivsel i sin stald.
Han understreger samtidig en forskel, der let forsvinder i den hårde debat: Nogle besætninger bruger Bovaer uden problemer. De skal efter hans opfattelse kunne fortsætte. Spørgsmålet er, hvad der skal ske hos dem, der oplever det modsatte.
LDM har derfor bedt juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitets Juridiske Institut gennemgå reglerne. Foreningen har finansieret hans notat.
Waages konklusion er, at Danmark efter hans vurdering har plads inden for EU-retten til at indføre en bredere, midlertidig undtagelse for hele besætninger, når en faglig vurdering peger på risiko for dyrenes velfærd.
»Jeg ser ikke nogen EU-retlige hindringer overhovedet for, at man indfører en ordning, hvor man, givetvis med et veterinærfagligt input, fritager hele besætningen,« siger han i podcasten.
Hvad kan landmanden allerede gøre?
Her er forskellen mellem Waages forslag og de nuværende regler afgørende.
Fødevarestyrelsens vejledning om undtagelser siger, at en ko kan undtages, hvis den viser symptomer, som vurderes at hænge sammen med fodringen. Det gælder også dyr, der tidligere har vist symptomer og vurderes at ville blive syge igen. Landmanden skal udfærdige en opdateret tro- og loveerklæring, hvor de undtagne køer og perioderne fremgår.
Vejledningen siger udtrykkeligt, at landmanden kan undtage alle køer i besætningen, hvis alle vurderes at være berørt. En hel besætning er altså ikke udelukket fra fritagelse efter de nuværende regler.
Men det er ikke helt den ordning, Waage efterlyser. Han kritiserer, at vurdering og dokumentation tager udgangspunkt i de enkelte køer. Han mener, at en tidligere problemramt besætning med støtte i en veterinærfaglig vurdering bør kunne få en mere samlet og forebyggende fritagelse, mens sikkerhedsspørgsmålet undersøges. Hvor myndighedernes vejledning beskriver, hvordan hver undtaget ko skal angives, argumenterer han for, at risikoen for besætningen bør kunne få større vægt.
Podcasten ender netop dér, hvor jura møder hverdagen i stalden. Schmidt siger, at han vil udfylde en tro- og loveerklæring og undlade at bruge stoffet igen. Om en konkret erklæring opfylder reglerne, afhænger imidlertid af forholdene i besætningen og den gældende vejledning og ikke af, at en juridisk ekspert mener, reglerne burde administreres anderledes.
EFSA undersøger meldingerne
Da Bovaer blev godkendt, konkluderede EU’s fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA, at stoffet var sikkert for malkekøer ved den anbefalede anvendelse. De efterfølgende erfaringer fra danske besætninger har ikke automatisk ophævet den godkendelse.
Men de har ført til en ny undersøgelse. EFSA oplyser i sin indkaldelse af data, at danske myndigheder har rapporteret tegn på fordøjelses- og stofskifteproblemer i cirka 400 af omtrent 1.600 bedrifter, som begyndte at bruge stoffet. EFSA har bedt om dokumentation fra blandt andet gårde, myndigheder og forskere for at vurdere, om godkendelsen fortsat opfylder kravene til sikkerhed for dyrene.
Tallene viser, at meldingerne er omfattende nok til at blive undersøgt. De viser ikke, at Bovaer allerede er fastslået som årsag til problemerne i de enkelte besætninger. EFSA efterspørger netop oplysninger om dyrenes sundhed og produktion før, under og efter brugen, så mulige sammenhænge kan vurderes.
Waage mener, at denne uafklarede situation taler for at bruge et forsigtighedsprincip. Han henviser også til, at EU-traktatens artikel 13 pålægger EU og medlemsstaterne at tage fuldt hensyn til dyrs velfærd, fordi dyr er følende væsener.
Det er dog ikke det samme som, at klimahensyn juridisk altid må vige. Waage nuancerer selv sin pointe i samtalen: Reglerne kan indebære afvejninger mellem hensynene. Hans argument er, at netop omfanget og alvoren af de indberettede problemer kan begrunde en mere forsigtig løsning, indtil den nye vurdering foreligger.
Datoen, der nærmer sig
I podcasten fylder 1. oktober som dagen, hvor mange igen står foran at bruge Bovaer. Det er forståeligt i praksis, men datoen bør ikke fremstilles som en ensartet lovbestemt startdag for alle bedrifter. Fødevarestyrelsen skriver, at landmanden selv vælger, hvornår årets 80 dage placeres, dog med særlige rammer, hvis køerne går på græs.
For Schmidt ændrer den præcisering ikke ved den beslutning, han mener at stå overfor. Han vil ikke endnu en gang se, om de samme symptomer viser sig hos hans dyr, før han reagerer. Waage mener, at ministeren kan ændre undtagelsesordningen uden først at ændre selve loven. Det synspunkt er en del af LDM’s politiske og juridiske argumentation; ministeriet har ikke i de kilder, der ligger til grund for denne artikel, tilsluttet sig den konkrete model.
Artiklen bygger på den brugerleverede transskription af Mælketanken, september 2026, produceret af Landbrugspodcasten for LDM. Episoden er oplyst at indeholde reklame for LDM.